To spørgsmål til borgmester Ole Vive

Fredag 16. april 2021 kl. 10:28

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

To spørgsmål til borgmester Ole Vive
Flemming Duus Mathiesen
Indlæg af:
Flemming Duus Mathiesen
Møllevej 54
Kongsted


I forbindelse med mit frivillige arbejde er jeg orienteret om, at Miljøministeren den 3. februar 2021 har udsendt et brev til alle landets kommuner med en præcisering af kommunernes ansvar vedrørende spildevands/overløbsudledninger fra bygværker mv.
Lea Wermelins brev er yderst relevant og fornuftigt. Brevet er også sendt til Faxe Kommune.

Jeg har forgæves forsøgt at spore dette vigtige brev i Faxe Kommunes offentligt fremlagte referater mv. fra fagudvalg og Byrådet.

Det er med stor undren, at jeg konstaterer at brevet er ikke eksisterende ifølge Faxe Kommune.

Jeg finder, at miljøministerens brev er udtryk for rettidig omhu med henblik på at få styr på retsstillingen vedrørende udledningstilladelser for alle udledninger af spildevand til recipienterne – inklusive overløb.

Spørgsmål 1 til Ole Vive: Hvorfor er dette fornuftige brev fra miljøministeren holdt skjult i nu mere end 2 måneder i forhold til borgerne i Faxe Kommune?

Miljøministeren slår fast, at der til enhver tid skal være udledningstilladelser udstedt af Tilladelsesmyndigheden (Faxe Kommune) til alle udledninger af spildevand. Sådan har reglerne været i mange år.

Men Faxe Kommune efterlever ikke disse regler.

Du gik til valg på et løfte om at få ryddet op på spildevandsområdet. Det er svært i dag at se hvad du reelt har udrettet her!

Ifølge konstitueringsaftalen og senere så er det planen, at der skal udarbejdes en ny spildevandsplan.

Spørgsmål 2 til Ole Vive: Vil du som stillet i udsigt politisk sikre, at der i år fremlægges en ny spildevandsplan for Faxe Kommune, der er baseret på de virkelige udledningstal for spildevand og overløb?

Jeg er opmærksom på, at der på landsplan pågår overvejelser om at revidere de landspolitiske rammer; men det ændrer ikke på behovet for, at Faxe Kommune og borgerne får en retvisende spildevandsplan som grundlag for den fremtidige indsats.

Det er i høj grad også et retssikkerheds spørgsmål for den enkelte borger og det går jeg da ud fra, at du som Venstre borgmester vil stå på vagt for.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hylleholt kirkegård - en perle i Faxe Ladeplads
- Den gamle stub o lad den stå
- SF ønsker alle en god 1. maj
- Asocialdemokratisk fremmedfobi
- Strandparken skal ikke åbnes op
- Godt det lykkedes med Østbanen
- Nu rykker det for Østbanen
- To spørgsmål til borgmester Ole Vive
- Livet leves lokalt - nærheden skal tilbage
- Forfølgelse af naturven
- Strandparken skal forbedres - ifølge kommunen
- Lad fortsat naturen råde i Strandparken
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst