Noah Degnbol fra Orup skriver Formel 4-kontrakt

Onsdag 21. april 2021 kl. 10:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Noah i aktion på banen i Barcelona. Foto: Jeppe Møller (far)

16-årige Noah Degnbol Møller fra Orup har netop skrevet Formen 4 kontrakt med MP Motorsport.

Noah Degnbol Møller, der indtil for nylig har været Team Danmark støttet gokartkører, skifter i år til bilsport. Han skal denne sæson deltage i det spanske formel 4 mesterskab for det succesrige hollandske team MP Motorsport.

MP Motorsport er et stort professionelt team. Det var også med dem, at den danske formel 2 kører, Christian Lundgård, startede sin formel-karriere. MP Motorsport har desuden kørere i bl.a. formel 3 og formel 2.

Feltet i år i det spanske formel 4 mesterskab er rekordstort og tæller mange erfarne kørere, der også deltog i formel 4 eller en anden form for motorsport sidste år.

Selv om man har kørt gokart i mange år, er det et stort spring og noget helt andet at køre en formelbil. Mange starter da også meget tidligt med at teste i bil sideløbende med gokart.

Til en af testene kørte Noah bl.a. sammen med en 13 årig brasilianer, og det var ingen ringere end sønnen af den tidligere formel 1 verdensmester Fittipaldi. Man må ikke stille op i løb før man fylder 15 år.

Det var kun anden gang, at Noah sad i en racerbil, men på trods af dette, har han vist stort potentiale i de første tests og han tror på, at han kan blande sig i toppen.

Næstved Gymnasium
Noah går i 1. g på Næstved Gymnasium. Han har været i udlandet mere end halvdelen af tiden siden den 1. marts, men har laptoppen med, når han rejser og har fået online undervisning som alle andre gymnasieelver grundet coronanedlukningen.

Her efter påske, hvor det igen er muligt at møde fysisk hver anden uge, bliver det sværere at passe skolen, da han skal overholde karantænereglerne efter udlandsrejse.

Årets første løb foregår på den legendariske formel 1 racerbane i Spa i Belgien den 31. april til 1. maj. Mesterskabet består derudover af 6 løbsweekender; 5 løb på baner i Spanien bl.a. Catalunya banen i Barcelona og 1 løb i Portugal.

Har du lyst til at følge den lokale kører transmitteres løbene live på www.f4spain.org.

/tor

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården vender tilbage
- Det drypper godt til træskulpturen
- Haslev Tennisklub melder om succes på Tennissportens Dag
- Familie og Samfund genåbner lige udenfor kommunegrænsen
- Nu er der isvogn ved Faxe Vandrerhjem
- Fællessang Karise - Maria B. Høyer synger for
- Paraplyen går rent...
- Roklubben Viking hejste standeren i stilhed
- Danmark Rundt i stedet for en cykeltur til Paris
- Fodhuset - ny klinik i Faxe Sundhedscenter
- Faxe Tennisklub fik flere nye medlemmer
- Grønt image blegner i Karise
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst