Danske værdier på flugt

Mandag 29. marts 2021 kl. 12:57

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Danske værdier på flugt
Lone Stæhr
Indlæg af:
Lærer Lone Stæhr
Nygade 14
Haslev

Jeg var rystet over at læse den helsides artikel Dagbladet Ringsted bragte fredag den 26. marts, om Asmaa og Omar Al Natour, - deres historie og den skæbne, som Danmark har dømt dem til.

Asmaa måtte som gymnasielærer i Syrien kropsvisitere elever, der var mistænkte for at stille sig kritiske overfor Bashar al- Assads diktatur. På deres to sønners skole var konsekvensen af kritiske holdninger til styret, at man blev tortureret i et mørkt rum!!
Omar arbejdede i landbrugsministeriet.

De har oplevet at deres hus er blevet bombet. De har boet i en flygtningelejr i Syrien, hvor regimet lukkede for forsyning af vand og mad. De har tilbagelagt en farefuld rejse til fods og som bådflygtninge. De er efterlyst i Syrien, fordi de har tilladt sig at udtrykke kritik af regimet.

I Danmark har de endelig fået et liv: De bor i Ringsted i en lejlighed. De har lært dansk på VUC, og Omar har åbnet en grønthandler. Sønnerne studerer IT. De er altså 100% velintegrerede, og vi kunne have været stolte af at have reddet deres liv.

I stedet får forældrene den 26. februar en besked fra Udlændingestyrelsen om, at de skal sendes tilbage til Syrien, hvor Assad stadig holder befolkningen i et jerngreb, og hvor de med stor sandsynlighed vil miste livet. Omar fik et chok og en blodprop, da brevet kom.

Jeg har altid elsket Danmark, og følt mig heldig ved tanken om at være født her: et demokratisk land med fred , rigelige mængder af diverse forbrugsgoder og et sundhedssystem , der tager hånd om de svage.

Vi taler om at vores samfund hviler på kristne / humanitære værdier. Men dette er endnu et eksempel på, at de værdier ikke længere danner grundlag for retspraksis. Menneskeskæbner er blevet tal på papir, hvor det gælder om at sende flest mulige bort, uden individuelle hensyn og uanset konsekvenserne.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Strandparken skal forbedres - ifølge kommunen
- Lad fortsat naturen råde i Strandparken
- Grøn omtanke
- Nogle gaver er ikke være at modtage
- Danske værdier på flugt
- Fællesnævner
- Er reglerne lige for alle?
- Kvindernes internationale kampdag
- Frustration over Corona-situationen
- Ungdomsklubber genetableres i tre byer
- Efterskoleelev med opfordring til statsministeren
- Jo, det var Bertel Haarder
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst