Tre en halv time med uafbrudt læsning - næsten

Tirsdag 30. marts 2021 kl. 10:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kom så med den undersøgelse. De er bare helt klar - eleverne i 4.A. Til højre Rolloskolens læsevejleder Lone Falck Hansen

4. A på Rolloskolen i Faxe har deltaget i en stor international læseforståelsesundersøgelse.

Faxe: De sad klar i rigtig god tid. Computerne var tændte, og de havde oven i købet taget pænt tøj på. Læreren var mere end klar.Intet var overladt til tilfældighederne...

Haslev-Faxe Posten besøgte 4.A på Rolloskolen i Faxe, der denne dag skulle bruge intet mindre end tre en halv time, på en stor international undersøgelse af læseforståelse.

- Men bare rolig. Der bliver en pause hvert 40. minut, sagde Lone Falck Hansen der er dansk­lærer og læsevejleder på Rolloskolen, ligesom det var hende der stod for gennemførelse af testen på Rolloskolen.

- Må vi godt drikke og spise lidt i pauserne, ville en af drengene gerne vide - og ja, det må I godt, kunne Lone Falck berolige ham og resten af klassen.

Der er tale om en virkelig stor undersøgelse af børns læseforståelse. En undersøgelse der gennemføres over hele verden. Første gang den blev gennemført var i 1991 - og så er undersøgelsen gentaget med jævne mellemrum.

Egentlig skulle denne omgang af undersøgelsen have været foretaget sidste forår, men det blev droppet på grund af corona-pandemien.

Seneste undersøgelse, for fem år siden, viste at der var et dyk i danske elevers læseforståelse, så derfor har man sat markant ind på at forbedre elevernes læseforståelse.

- Det er meget vigtigt at kunne læse og forstå, så derfor har vi stor fokus på læsning her på Rolloskolen, ligesom vi har ordblindeudredning og gode hjælpemuligheder for ordblinde, fortalte Lone Falck Hansen.

Rolloskolens læsevejleder fortalte også at læsning på en skærm - computeren, telefonen eller en tablet - ikke giver nok, når det handler om læsefærdigheder, og ikke mindst, læseforståelse.

- Der skal også læses i bøger, og man skal læse mindst 20 minutter dagligt, fortæller Lone Falck.

Og så nærmede tidspunktet sig for undersøgelsens start. Det eneste der manglede var, at Lone Falck fik oplyst et kodeord, som hun skulle taste ind, inden undersøgelsen kunne begynde, for undersøgelsens indhold var naturligvis hemmelig for alle deltagerne - og lærerne - lige indtil klokken slog 9.00.

Der var lige tid til at tage et par billeder, inden avisens udsendte listede af. Man måtte jo ikke forstyrre mens undersøgelsen stod på.
Og resultatet? Hvornår foreligger det? Det bliver en gang først i det nye skoleår, da der jo er tale om en meget omfattende undersøgelse.

Det er i øvrigt første gang Rolloskolen deltager i denne store internationale undersøgelse af elevernes læseforståelse - en undersøgelse der ikke har sammenhæng med den mere kendte PISA-undersøgelse der omfatter flere forskellige skolefag.

Læseforståelsesundersøgelsen er nok mere omfattende - lige præcis på det at læse og forstå det man læser.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen hedder PRILS - Progress in International Reading Literacy Study.

Undersøgelsen er organiseret af IEA - International Association for the Evaluation of Educational Achievement.

IEA er en uafhængig international sammenslutning af nationale forskningsinstitutioner og offentlige styrelser.

I Danmark er det Nationalt Center for Skoleforskning ved Aarhus Universitet der står for undersøgelsen i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

Der deltager 60 lande i undersøgelsen.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad med Østbanen?
- Motorvej Rønnede-Næstved tættere på
- Frisør Melissa - ny i Faxe
- Vi havde da håbet at kunne gøre lidt mere ud af jubilæet
- Påskeliljer til Røde Kors besøgsmodtagere
- Sigtet for at stjæle haveredskaber og chips
- Shell i Rønnede - nu med ny butik og masser af mad
- Levende musik i Haslev Kirke
- Louise Maria og Mads Werner åbner Werner Boliger
- Rute 54: Gisselfeld vil stille jord til rådighed gratis, hvis...
- Nyt kampvalg hos socialdemokraterne
- Fantastisk - det var en sløj omgang..
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst