75 års fødselsdagen står i børnenes tegn

Tirsdag 30. marts 2021 kl. 09:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kridthuset fylder 75 år

Det var pastor Jørgensen der startede Menighedsbørnehaven i Faxe - og nu har den eksisteret i 75 år

Faxe: Lige bag ved vandtårnet og med præstegården og tennisklubben som nærmeste naboer ligger Kridthuset - børnehaven og vuggestuen - som de fleste nok kender som Menighedsbørnehaven.

Her har den ligget siden 1956, men ved starten den 1. april 1946 havde den til huse i præstegården, der hvor der nu er konfirmandstue - og det var pastor Jørgensen der var med til at starte børnehaven.

Indtil for ikke så mange år siden, havde byens præst fast sæde i bestyrelsen for den selvejende institution. Sådan er det ikke længere, men Lone Overgaard, der er leder af Kridthuset, fortæller at man stadig kommer i kirken, men dog mest til højtider.

Det var Faxe Sogn der opførte „den nye” børnehave i 1956, og det er stadig sognet der ejer bygningerne. Kridthuset lejer lokalerne.

De første mange år var der kun børnehave, men da der også kom en vuggestue i huset, skiftede man navn til Kridthuset, men dog med tilføjelsen „Faxe Menighedsinstitution”.

I 1996 blev institutionen udvidet, så der blev god plads indenfor til de 42 børnehavebørn og de 16 vuggestuebørn. Men også udendørs er der god plads - og det er vigtigt i disse coronatider, hvor børnene skal være ude så meget som muligt.

- I slutningen af sidste år købte vi tre sheltere - en til vuggestuen og to til børnehaven, så der nu også er gode muligheder for at komme i læ for regnen og blæsten, når det nu er sådan, at vi skal være udenfor så meget som muligt - og til sommer kan shelterne også give god skygge, siger Lone Overgaard.

Kridthusets grundværdier er faglighed, anerkendelse, nysgerrighed, nærvær, åbenhed, indlevelse, omsorg og fællesskab, og man arbejder ud fra Marte Meo-teorien. Marte Meo betyder „ved egen kraft” og er udviklet af den hollandske pædagog Maria Arts.

I Marte Meo tager man udgangspunkt i hvad man gør godt - der er fokus på muligheder frem for begrænsninger.

Fødselsdag kun for børn
Normalt, når man skal fejre en rund fødselsdag, er det med masser af mennesker, fine taler og anden festivitas - men sådan bliver det ikke, når Kridthuset fejrer sin 75 års fødselsdag.

Her er det naturligvis covid-19 der sætter begrænsninger for fejringen, for end ikke forældre må komme indenfor i børnehaven og vuggestuen - hverken til daglig eller når der fejres fødselsdag.

- Men dagen skal naturligvis fejres alligevel, og måske på den eneste helt rigtige måde - nemlig for og med børnene, siger Lone Overgaard.

Den 1. april falder på skærtorsdag, så her er der ingen børn i Kridthuset, hvorfor fejringen er udskudt til den 6. april - og det bliver blandt andet med lagkage og cacao.

Og op til fødselsdagen laver børnene et stort flot banner, der vil blive hængt op et synligt sted, så alle kan se at Menighedsbørnehaven nu har eksisteret i 75 år.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad med Østbanen?
- Motorvej Rønnede-Næstved tættere på
- Frisør Melissa - ny i Faxe
- Vi havde da håbet at kunne gøre lidt mere ud af jubilæet
- Påskeliljer til Røde Kors besøgsmodtagere
- Sigtet for at stjæle haveredskaber og chips
- Shell i Rønnede - nu med ny butik og masser af mad
- Levende musik i Haslev Kirke
- Louise Maria og Mads Werner åbner Werner Boliger
- Rute 54: Gisselfeld vil stille jord til rådighed gratis, hvis...
- Nyt kampvalg hos socialdemokraterne
- Fantastisk - det var en sløj omgang..
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst