Ib Elberg fejer fødselsdag i butikken - i dag

Mandag 15. marts 2021 kl. 09:31

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ib Elberg fejer fødselsdag i butikken - i dag
Ib Elberg fylder 70 år i dag

70 år: Faxes vellidte og velklædte tøjmand, Ib Elberg, fylder 70 år i dag. Det fejres i butikken.

Han har været formand for Faxe Borger- & Erhvervsforening siden 1994, og døren ind til Tøjeksperten ved Vinkældertorvet i Faxe står altid åben en god time før klokken er 9.

Velklædt, velforberedt og i god tid. Det er sådan, man kender Ib Elberg, der siden 1. april 1989 har drevet tøjbutikken, som han overtog fra Grethe og Børge Jensen.

Og i hans tid er den udvidet ad flere omgange, ligesom han også er medejer af sønnen Thomas Elbergs søsterforretning i Store Heddinge.

- Ib har lært mig noget om købmandskabet. Det er vigtigt at tage chancer en gang i mellem, når vi køber lidt ekstra ind, siger Andreas Nøddeskov, der i 2016 blev medejer af tøjforretningen i Faxe.

- Det er fantastisk at komme i gang efter genåbningen, så nu tilbringer jeg igen flere timer sammen med Ib end med min familien derhjemme. Cirka 10 timer om dagen, og vi har en rigtig god sparring med hinanden. Det har været rigtig godt at være under Ibs vinger siden 2012, fortæller Andreas Nøddeskov, der udover at være forretningens velklædte 38-årige kompagnon, også er træner og næstformand i Faxe Boldklub, hvorfor Tøjeksperten har dem som kunder.

Stammer fra Brønshøj
Ib Elberg har flere gange været en særdeles underholdende og sjovt udklædt konferenciers ved store fester i Faxe Hallen, og hans rolle i erhvervsforeningen har altid været arbejdet for at fastholde Faxe som en handelsby, hvor kunderne kan købe det, de har brug for, men det er ikke her han var barn.

Ib Elberg voksede op i en lejlighed i Brønshøj med to søskende og en far, der arbejdede med jord og beton.

Hans mor var dameskrædder og Ib sad ofte fascineret og så hende trylle ved symaskinen, når hun hjemme i lejligheden syede for en fin damebutik.

I 9. klasse kom Ib Elberg i erhvervspraktik i Ballerup Herremagasin og blev udlært samme sted. Senere solgte han honning, marmelade og stegte løg fra Varpelev.

Ib Elberg kom også til Nordisk Tekstiltryk og solgte Night and Day-sengetøj til store varehuse som Bilka.

Så prøvede han kortvarigt kræfter med chokolade, men vendte så tilbage til tøjbranche som sælger af Wrangler-cowboybukser.

Ib Elberg har også taget en merkonomuddannelse, og han deler både hjem og forretning med Maibritt Andersen, der har frisørsalonen M-design, som forhåbentlig også snart kan genåbnes.

Af Nikolaj Rasch Skou


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad med Østbanen?
- Motorvej Rønnede-Næstved tættere på
- Frisør Melissa - ny i Faxe
- Vi havde da håbet at kunne gøre lidt mere ud af jubilæet
- Påskeliljer til Røde Kors besøgsmodtagere
- Sigtet for at stjæle haveredskaber og chips
- Shell i Rønnede - nu med ny butik og masser af mad
- Levende musik i Haslev Kirke
- Louise Maria og Mads Werner åbner Werner Boliger
- Rute 54: Gisselfeld vil stille jord til rådighed gratis, hvis...
- Nyt kampvalg hos socialdemokraterne
- Fantastisk - det var en sløj omgang..
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst