Royal Unibrew: Faldende omsætning - større overskud

Torsdag 4. marts 2021 kl. 14:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Royal Unibrew: Faldende omsætning - større overskud
Lars Jensen har fremlagt sit første årsregnskab som CEO for Royal Unibrew. Arkivfoto: Torkild Svane Kraft

Årsregnskab: 2020 var sandsynligvis det mest unormale år i mange årtier - i det mindste for Royal Unibrew.


Sådan indleder Royal Unibrew deres beretning i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for 2020.

Danmarks næststørste bryggerikoncern, med hovedsæde i Faxe, måtte sidste år tage til takke med et svagt faldende salg.

Alligevel blev driftsresultat det højeste nogensinde, viser regnskabet fra bryggeriet.

- Vores forretningsmodel viste sig stærk i et svært miljø, udtaler Royal Unibrews øverste chef Lars Jensen. Han har været ansat i Royal Unibrew i 25 år, og i september måned sidste år blev han udnævnt til CEO (Chief Executive Officer).

Driftsresultatet steg til 1,5 milliarder kroner, hvilket er det højeste i selskabets historie. Det var tre procent mere end året før.

Overskuddet efter skat steg i 2020 til 1,2 milliarder kroner. Det er omtrent 60 millioner kroner mere end i 2019.

Omsætningen endte i 2020 på 7,6 milliarder kroner, hvilket er 135 millioner kroner mindre end året før.

Det er særligt on-trade-salg - som er salg til restaurationsbranchen og til koncerter - som, meget naturligt i corona-året 2020, er blevet ramt. Andre steder i forretningen har Royal Unibrew dog oplevet fremgang.

Og den fremgang kan fortsætte i 2021. Her forventer Royal Unibrew, at driftsresultatet kan ende på op til 1.625 millioner kroner.

Royal Unibrew beskæftiger flere end 2.600 ansatte og er en del af det ledende aktieindeks i Danmark - C25.

En del af overskuddet ser ud til at komme de mange aktionærer til gode. I hvert fald anbefaler bryggeriets bestyrelse at der skal udbetales 13,50 kroner i udbytte pr. aktie.

Du kan læse regnskabet ved at klikke HER (engelsk)

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad med Østbanen?
- Motorvej Rønnede-Næstved tættere på
- Frisør Melissa - ny i Faxe
- Vi havde da håbet at kunne gøre lidt mere ud af jubilæet
- Påskeliljer til Røde Kors besøgsmodtagere
- Sigtet for at stjæle haveredskaber og chips
- Shell i Rønnede - nu med ny butik og masser af mad
- Levende musik i Haslev Kirke
- Louise Maria og Mads Werner åbner Werner Boliger
- Rute 54: Gisselfeld vil stille jord til rådighed gratis, hvis...
- Nyt kampvalg hos socialdemokraterne
- Fantastisk - det var en sløj omgang..
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst