Vaccinationscenter åbner i Haslev

Onsdag 3. marts 2021 kl. 14:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vaccinationscenter åbner i Haslev
Fra og med uge 10 åbner Region Sjælland 11 nye vaccinationscentre til de særligt sårbare. Et af centrene kommer til at ligge i Haslev. Arkivfoto: Kenn Thomsen

Fra og med uge 10 åbner Region Sjælland et vaccinationscenter i Haslev til de særligt sårbare i Faxe Kommune.

Haslev: Fra og med uge 10 åbner Region Sjælland 11 nye vaccinationscentre til de særligt sårbare, og det ene af disse steder er i Haslev, nærmere bestemt hallen ved seminariet, Vesterled 24, Haslev.

Vaccinationscentret i Haslev er åbent onsdage.

I første omgang er tilbuddet specifikt henvendt til netop de særligt sårbare borgere, som har vanskeligt ved at køre hen til et af regionens seks allerede eksisterende vaccinationscentre, fremgår det af en pressemeddelelse.

De 11 nye centre sikrer, at denne gruppe borgere allerede fra og med uge 10 kan blive vaccineret i deres egen kommune, tæt på eget hjem.

Senere, når regionen modtager større leverancer af vacciner, så vil alle borgere kunne modtage vaccination lokalt.

Regionens aktuelle initiativ er tilpasset de mennesker, Sundhedsstyrelsen definerer som gruppe 2 og 3, hvilket vil sige borgere over 65 år med pleje og hjælp i hjemmet samt borgere over 85 år.

Netop disse grupper tilbydes nu, fra og med uge 10, vaccination på et vaccinationscenter i deres egen kommune.

- Her og nu gælder det udelukkende for den gruppe af borgere, der har allermest brug for vaccination tæt på eget hjem. Vi giver dem et særligt tilbud, fordi afstanden til et af de seks eksisterende vaccinationscentre kan være den barriere, der forhindrer vaccination – det vil vi ikke tillade. Som region har vi pligt til at yde en ekstra indsats for netop denne gruppe borgere, udtaler regionsrådsformand Heino Knudsen.

Inden tre dage

Region Sjælland vaccinerer allerede og har vaccineret mange sårbare ude i kommunerne på plejecentre, sociale institutioner og pop-up vaccinationssteder.

Med dette tiltage tager regionen de fysiske vaccinationssteder i brug i alle kommuner.

Alle 11 vaccinationscentre vil åbne inden for tre dage i uge 10.
Region Sjælland har i forvejen seks vaccinationscentre i eller tæt på de større byer.

Vaccinationscentrene i de øvrige 11 af regionens i alt 17 kommuner er etableret og åbnes altså nu, i første omgang til gruppen af særligt sårbare borgere.

- Vi ønsker at tilbyde denne nære og lokale løsning til alle borgere, og vi er klar til det, men desværre har vi ikke vacciner nok til det endnu. Jeg er samtidig glad for, at vores gode samarbejde med kommunerne igen gør det muligt at yde et særligt, skræddersyet tilbud til de borgere, der har mest brug for hjælp. Vi har netop aftalt med alle 17 kommuner, at vi vil række ud og booke en tid til disse borgere, udtaler Heino Knudsen.

Senere, når Region Sjælland modtager vacciner i langt større antal, vil mange flere borgere i regionen kunne blive vaccineret i et vaccinationscenter i deres egen kommune.

Man kan læse mere på regionsjaelland.dk/vaccine.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad med Østbanen?
- Motorvej Rønnede-Næstved tættere på
- Frisør Melissa - ny i Faxe
- Vi havde da håbet at kunne gøre lidt mere ud af jubilæet
- Påskeliljer til Røde Kors besøgsmodtagere
- Sigtet for at stjæle haveredskaber og chips
- Shell i Rønnede - nu med ny butik og masser af mad
- Levende musik i Haslev Kirke
- Louise Maria og Mads Werner åbner Werner Boliger
- Rute 54: Gisselfeld vil stille jord til rådighed gratis, hvis...
- Nyt kampvalg hos socialdemokraterne
- Fantastisk - det var en sløj omgang..
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst