Frustration over Corona-situationen

Tirsdag 2. marts 2021 kl. 15:16

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Frustration over  Corona-situationen
Indlæg af:
John Sødahl
Skov- Torupvej 8
Rønnede


Når man som jeg og mange andre er i risikogruppen i forhold til Corona smitte, er det umuligt at få svar på hvilken vaccinationsgruppe man er placeret i og hvem der bestemmer placeringen.

Jeg har ødelagte lunger efter en arbejdsskade, og har nu under 30 procent lungekapacitet tilbage. Fra lungeafdelingen på Næstved sygehus har jeg fået af vide, at jeg næppe vil overleve en smitte med Covid-19. Ifølge oversigten for vaccinationsrækkefølge mener jeg, at jeg derfor er placeret i gruppe 5. „Personer med tilstande og sygdomme i særlig øget risiko”, med da jer kun er 60 år kan det jo også være gruppe 10. „Borger under 65 med tilstande, der giver øget risiko for forløb ved smitte af Covid-19”. Jeg ved derfor ikke hvilken gruppe eller hvornår jeg kan blive vaccineret.

Jeg har kontaktet mange instanser for at få et overblik overplaceringen, men er konstant blevet sendt rundt i systemet uden atkunne få svar på mit spørgsmål om, hvilken gruppe og hvem der har bestemt gruppeplaceringen.

Min egen læge (Kariselægerne)fortalte mig, at de intet har med det at gøre, men sendte mig videre til Lungeafdelingen på Næstved sygehus, der dog heller ikke kunne hjælpe med andet end at skrive mig på en „venteliste”. Hvordan min tilstand indvirker på placeringen på listen, ved jeg ikke. Jeg fik fortalt, at det er lægerne, der prioriterer, men der er ingen læger man kan tale med på lungeafdelingen og hvornår der kommer en vides ikke.

Ved kontakt til Sundheds- og ældreministeriet fik jeg et tilbud om at få tilsendt listen over grupper og tidsrammen for vaccinationerne. Svaret på hvilken gruppe jeg tilhører, ved de intet om. Jeg kontaktede så Sundhedsmyndighederne som heller ikke kunne give mig noget svar, men som sendte mig vider til Statens Serum institut. Her er der lukket for telefon henvendelse for almindelige borgere.

Jeg prøvede så Region Sjælland, men her lød svaret, at mit personnummer er ikke på „listen” og de ikke kan hjælpe mig, så længe det ikke er i deres system. De fortalte mig endvidere, at det er kommunerne i samråd med de praktiserende læger, der beslutter, hvornår man skal vaccineres.

Ved henvendelse til Faxe kommune er svaret, at de intet har med vaccinationerne at gøre, at det er min egen læge, der skal skrive til Næstved sygehus lungeafdeling for, at oplyse om at jeg har brug for en vaccine. Ringen er sluttet og jeg er nu tilbage, hvor jeg begyndte, uden at have fået svar på mine spørgsmål.
Det er mine oplevelser med myndighederne som i måske kunne tænke jer og tage op.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Strandparken skal forbedres - ifølge kommunen
- Lad fortsat naturen råde i Strandparken
- Grøn omtanke
- Nogle gaver er ikke være at modtage
- Danske værdier på flugt
- Fællesnævner
- Er reglerne lige for alle?
- Kvindernes internationale kampdag
- Frustration over Corona-situationen
- Ungdomsklubber genetableres i tre byer
- Efterskoleelev med opfordring til statsministeren
- Jo, det var Bertel Haarder
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst