Maksimalt 20 kilometer til et teststed

Tirsdag 16. februar 2021 kl. 10:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Maksimalt 20 kilometer til et teststed
Der er nu maksimalt 20 kilometer til et teststed for Covid-19. Billedet er et arkivfoto, taget i en anden region end Region Sjælland.

regionen: Region Sjælland har, ifølge en pressemeddelelse, udformet en testplan, som sikrer, at regionens borgere har maksimalt 20 km til enten kviktest eller PCR-test.

Åbningstiderne er udvidet, så regionens borgere nu har adgang til test på flere dage, og flere har mulighed for at blive testet efter arbejdstid.

Adgangen til COVID-19-test er blevet lettere for borgerne i Region Sjælland.

Aftalen med Falck om kviktest og de udvidede åbningstider i regionens testcentre betyder, at der nu er spredt et finmasket net ud over hele regionen, som sikrer, at afstanden til test er blevet kortere for mange borgere.

Fra og med den 15. februar kunne borgerne vælge at blive testet på 36 steder i regionen, hvor der tilbydes enten PCR-test (halspodning) eller kviktest (næsepodning).

- Vi er rigtig glade for, at vi har kunnet indgå en foreløbig aftale med Falck med kort varsel. Det er vigtigt, at regionens borgere har nem og lige adgang til at blive testet, i takt med at samfundet begynder at åbne igen, udtaler Anne Øster Hjortshøj, enhedschef i Region Sjælland.

Regionen har endvidere fastholdt muligheden for at kunne sætte yderligere ind i forbindelse med smitteopsporing.

Da pressemeddelelsen blev udsendt, var der, udover de 36 testcentre og teststeder, blevet etableret to midlertidige mobile teststeder i Greve Kommune.
Dette initiativ er afledt af det aktuelt høje smittetryk i kommunen.

For at sikre test af rejsende er der fortsat et teststed på havnen i henholdsvis Gedser og Rødby, som er forbeholdt ind- og udrejsende.

Man kan læse mere om testplanen på Region Sjællands hjemmeside og se adresser og åbningstider på https://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/covid19/teststeder/Sider/Hurtigtest-for-COVID-19.aspx.

Man kan bestille tid til en PCR-test på www.coronaprover.dk.

Region Sjælland har PCR-teststeder i alle regionens kommuner.
Mandag den 15. februar er alle kviktestcentre åbnet med daglig åbningstid fra klokken 8.00-20.00 i Roskilde, Køge, Ringsted, Kalundborg, Nykøbing F. og Næstved.

Fra mandag den 15. februar var der yderligere åbnet otte kvikteststeder i Asnæs, Holbæk, Korsør, Skælskør, Præstø, Stubbekøbing, Gedser og Nakskov.
Disse steder har åbent på forskellige ugedage.

Der vil være mulighed for fremmøde uden tidsbestilling.
Man kan se adresser og åbningstider for kviktest på Falcks hjemmeside https://www.falck.dk/foerstehjaelp/saadan-goer-du/fokus-paa-covid-19/coronatest_privat/#testcentre.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nyt stort boligområde kan nu etableres i Haslev
- Den efterlyste ER fundet (Politiet efterlyser Hans...)
- Virtuelt foredrag med David Trads
- Ekstra tid til kviktests
- Jubel: Bolden ruller endelig igen
- Shell i Rønnede under forvandling
- Efterlysning: Har du set Flemming?
- Royal Unibrew: Faldende omsætning - større overskud
- Tænd nu de baglygter, siger politiet
- Går lokale politikere imod Miljøstyrelsen?
- Vaccinationscenter åbner i Haslev
- Haslev-rytter med på det lokale cykelhold
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst