Karise Bageri åbner butik i Brugsen i Dalby

Onsdag 17. februar 2021 kl. 08:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Karise Bageri åbner butik i Brugsen i Dalby
Bagermester Michael Nielsen (tv) får en butik i butikken hos uddeler Claus Christensen, Superbrugsen i Dalby. Fotografen overtalte Michael og Claus til at tage mundbindet af i de tre sekunder det tog at tage billedet. Foto: Torkild Svane Kraft

Den 1. juni åbner der en butik i butikken i SuperBrugsen i Dalby. Det er Karise Bageri der rykker ind med en rigtig bagerforretning - men allerede fra 1. marts kan man købe brød fra Karisebageren i Superbrugsen.

Her i den nærmeste fremtid skal uddeler Claus Christensen og bagermester Michael Nielsen, sammen med håndværkere, aftale nærmere om hvordan den nye bagerforretning skal se ud, men én ting ligger dog fast - den kommer til at ligge lige indenfor indgangen til venstre.

Det bliver med andre ord Michael Nielsen der driver bagerforretningen, og dermed også ham der ansætter og aflønner det fornødne personale. Han fortæller at der skal ansættes to faste medarbejdere på nærmest fuld tid, og dertil seks ungarbejdere.

Ud over de mange ansættelser i Dalby, skal der ansættes tre nye bagere i produktionen i Karise, fortæller Michael Nielsen.

Claus Christensen glæder sig at at Karise Bageri flytter ind med en butik i butikken. Selv om Superbrugsen i Dalby, i tilfredshedsundersøgelser, har ligget helt i top i mange år, har en del kunder efterlyst en rigtig bager.

- Og det kommer altså nu, og det viser at vi tager kundetilfredshedsundersøgelserne meget alvorligt. Vi vil have tilfredse kunder, siger Claus Christensen.

Bagerforretningen vil have åbent stort set alle dage året rundt, også dage hvor resten af brugsen er lukket. Eneste lukkedage i bagerforretningen er 25. og 26. december samt 1. januar - og til at begynde med er åbningstiden fra kl. 8 til 17 på hverdage og 8 til 15 i weekends.

Vil ikke gå på kompromis med kvaliteten

Karise Bageri har produktion midt i Karise, og butikker i Superbrugsen i Karise og i Store Heddinge - og egentlig havde Michael Nielsen ingen planer om at etablere en butik mere, men samtaler med uddeler Claus Christensen fik ham på andre tanker.

- Vi fandt en god løsning, siger Michael Nielsen, der tilføjer at årsagen til, at han ikke ønsker at Karise Bageri skal være meget større, er hensynet til kvaliteten.

Bliver man ved med at vokse bliver der tale om et industribageri, og ikke et rigtigt bageri hvor man har tid til at kæle for detaljen, og dermed sikre kunden et ordentligt produkt - og det er netop det Michael Nielsen vil levere. Hver gang. Uanset om det drejer sig om brød eller kager.

Og levere ordentligt brød og gode kager, er netop hvad Karise Bageri er kendt for - og vundet priser med. Flere gange er bageriet strøget til tops ved Danmarksmesterskaber i brød.

Desuden blev Karise Bageri i 2019 kåret som „Årets Virksomhed” af Business Faxe, og her lød noget af begrundelsen sådan:

„Karise Bageri skaber både arbejdspladser og tager et socialt ansvar. Branchen til trods har Karise Bageri både positiv vækst i omsætning og resultat.”

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Den efterlyste ER fundet (Politiet efterlyser Hans...)
- Virtuelt foredrag med David Trads
- Ekstra tid til kviktests
- Jubel: Bolden ruller endelig igen
- Shell i Rønnede under forvandling
- Efterlysning: Har du set Flemming?
- Royal Unibrew: Faldende omsætning - større overskud
- Tænd nu de baglygter, siger politiet
- Går lokale politikere imod Miljøstyrelsen?
- Vaccinationscenter åbner i Haslev
- Haslev-rytter med på det lokale cykelhold
- Michelle Frese - spidskandidat for SF
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst