Giv fornuften en chance

Mandag 8. februar 2021 kl. 08:58

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Giv fornuften en chance
Indlæg af:
Eli Jacobi Nielsen
Byrådsmedlem, DF, Faxe
Prins Buris Vej 19
4653 Karise


Efter knapt et år i coronaens skygge må det være på tide at stoppe op, give den sunde fornuft en chance, og få proportionerne på plads.

Nedlukningen i 2020 var nødvendig, ingen havde overblik over farerne og ingen ønskede de italienske tilstande, der lå som det ultimative skræmmebillede.11 måneder senere har man et langt bedre billede, og det er på tide at tage den tunge debat, og indse at prioriteringen af corona over alt andet, både sundhedsmæssigt og økonomisk, ikke holder længere.

Tilgangen har siden marts 2020 været et ekstremt forsigtighedsprincip, baseret på worstcase scenarier plus lidt mere, hvor nedlukning var hovedvåbnet. Vi må nu være klar til at diskutere en mere nuanceret tilgang, herunder indse at der også når det gælder corona er grænser for, hvad vi som samfund kan og vil ofre for at forlænge et menneskeliv. Coronadødsfald er tragiske, men det er alle andre dødsfald også.

Smittetallene er generelt faldende, sygehusene er ikke overbelagte, alligevel opretholdes nedlukningen med henvisning til de mutationer der dukker op fra England, Sydafrika, Brasilien og næste gang et helt andet sted. Dette er indlysende uholdbart i det lange løb, vi må acceptere et højere risikoniveau, og begrænse restriktionerne til et minimum, både af hensyn til borgernes mentale sundhed, og for at bevare det erhvervsliv der er selve grundlaget for vores velfærdssamfund, og dermed også et velfungerende sundhedsvæsen.

Der er behov for både at se på regionale/geografiske differentieringer, og få analyseret risikoen ved genåbningen af de mindre specialbutikker og de liberale erhverv. Kan virkningen af en restriktion ikke dokumenteres eller sandsynliggøres, må den fjernes.

Hidtil har proportionalitet stort set været fraværende i diskussionen om coronahåndteringen – det er på tide at få den med, de hårde og langvarige nedlukninger er for omkostningstunge, både når det gælder befolkningens trivsel, samfundsøkonomien og indsatsen over for andre sygdomme, der også truer os.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kvindernes internationale kampdag
- Frustration over Corona-situationen
- Ungdomsklubber genetableres i tre byer
- Efterskoleelev med opfordring til statsministeren
- Jo, det var Bertel Haarder
- Bertel Haarder: Nej, det var ikke mig der nedlagde Haslev Seminarium
- Man har et standpunkt - om mental sundhed
- Bertel Haarder er utroværdig
- Eksperiment må stoppe
- „Corona-helte” får skattesmæk
- Giv fornuften en chance
- Opråb til fungerende erhvervsminister
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst