Det kan gøres meget billigere, siger halmleverandørerne

Onsdag 10. februar 2021 kl. 11:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Det kan gøres meget billigere,  siger halmleverandørerne
Halmleverandører mener man kan bygge nyt fjernvarmeværk i Haslev meget billigere end bestyrelsen mener - på billedet to halmleverandører Frederik Klestrup Hansen (tv) og John Salling Andersen

Et kombineret halm- og flisværk vil kunne bygges for under 45 millioner - lyder det fra de lokale landmænd. Haslev Fjernvarme er ikke enig...

Fjernvarmen i Haslev har fået stillet kommunegaranti for 85 millioner kr. til bygning af et nyt flisværk. Men pengene rækker ikke. Priser lyder nu på 110 millioner kr. og byggeriet er sat i stå.

- Og med tilbud så tæt på maksimumgrænsen, skal vi virkelig gå med både livrem og seler, for det vil være ulovligt, hvis vi overskrider prisen på de godt 111 millioner kroner, har formanden for fjernvarmen, Brian Hebel Andersen udtalt til Haslev-Faxe Posten.

Gennem de seneste 30 år har en lang række lokale landmænd leveret halm til Haslev Fjernvarme, og får fjernvarmen et flisværk i stedet for et halmfyret værk, mister de naturligvis salget af halm til Haslev Fjernvarme - og her køber man anslået for 15 millioner om året.

Men fjernvarmen satser på flis, fordi det er billigere i længden, har Brian Hebel Andersen tidligere forklaret - ligesom han siger flisen vil være lokalt, hvis lokale leverandører da kan konkurrere med f.eks. Baltikum eller Sydamerika.

Nu har de lokale halmleverandører været i kontakt med deres organisation „Danske Halmleverandører” og man har henvendt sig til Haslev Fjernvarme for at få en dialog om et alternativ til et flisværk.

Den henvendelse har fjernvarmen dog takket nej til, under henvisning til at henvendelsen kommer alt for sent, men første henvendelse fra halmleverandørerne, blev dog sendt for halvandet år siden...

Haslev Fjernvarme gør i en mail til halmleverandørerne, opmærksom på, at såfremt der skal opføres et nyt halmværk, er der et lovkrav om at 50% af kapaciteten skal komme fra eldrevne varmepumper.

Et alternativ

- Halmleverandørerne giver dog ikke op så nemt, for hvorfor skal varmebrugerne bruge den langt dyreste opvarmningsform, siger Poul Fritzner, der er formand for Østdanske Landmænd, og tilføjer at varmeforbrugerne i Haslev skal informeres korrekt om økonomien.

Halmlevarandørerne foreslår at man kombinerer de to muligheder - altså at der opføres et nyt fjernvarmeværk, der både kan køre på halm og flis. En af halmleverandørerne, Karl Johan Thomasen, oplyser til avisen, at han har talt med Linka Maskinfabrik, der producerer både små og store anlæg.

De oplyser at det kun vil koste ganske lidt ekstra, at bygge et værk der kan håndtere såvel halm som flis - og det betyder, for Haslevs vedkommende, at et nyt kombineret halm- og flisværk vil kunne opføres for lige i omegnen af 45 millioner kroner.

Med et nyt kombineret anlæg, skulle kravet om varmepumper bortfalde, idet dette krav henhører til regler fra den gang Haslev Fjernvarme søgte om tilladelse til opførelse af en flisværk.

Bedre for miljøet?

John Salling Andersen, en af halmlevarandørerne, mener iøvrigt at det miljømæssigt er bedre at fyre med halm end flis.

- Af hensyn til biodiversiteten, er det bedst at træet bliver i skovene, og kan vi ikke sælge vores halm til fjernvarme, skal vi pløje det ned - og det er ikke en god idé siger han. For bearbejdningen i jorden afgiver mere CO2 end hvis halmen brændes til varme, forklarer John Salling Andersen.

Vil købe fjernvarmen

Det ærgrer halmleverandørerne at Haslev Fjernvarme ikke ønsker en dialog, og selv om man er i 11. time - eller mere - håber de stadig på en snak med bestyrelsen for fjernvarmen.

- Men vi kan jo også tilbyde at købe de bestående bygninger med varmeværket, og dermed tilbyde at levere varme til Haslev, siger John Salling Andersen pludselig, mens avisen snakker med nogle af halmleverandørerne.

Købe Haslev Fjernvarme, spørger Haslev-Faxe Posten?

- Ja, hvorfor ikke, siger Karl Johan Thomasen. Det er dog ikke sådan at vi lige har pengene i lommen, men vi kan jo oprette et selskab, og vi mener altså helt seriøst, at vi vil kunne drive det så Haslevs borgere får den billigst mulige varme.

- Vi håber på en god og ordentlig dialog med bestyrelsen, slutter Poul Fritzner, formand for Østdanske Landmænd.

Den pris kan vi ikke genkende

Haslev-Faxe Posten har kontaktet Haslev Fjernvarme og formand Brian Hebel Andersen. Herfra er svaret klart og kontant.

- Haslev Fjernvarme kan ikke genkende de af halmleverandørerne oplyste anskaffelsespriser på et nyt værk, udtaler Brian Hebel Andersen, og han fortsætter:

- Haslev Fjernvarme har rådført sig med professionelle rådgivere og modtaget tilbud fra leverandører, som viser væsentligt højere anskaffelsespriser.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nyt stort boligområde kan nu etableres i Haslev
- Den efterlyste ER fundet (Politiet efterlyser Hans...)
- Virtuelt foredrag med David Trads
- Ekstra tid til kviktests
- Jubel: Bolden ruller endelig igen
- Shell i Rønnede under forvandling
- Efterlysning: Har du set Flemming?
- Royal Unibrew: Faldende omsætning - større overskud
- Tænd nu de baglygter, siger politiet
- Går lokale politikere imod Miljøstyrelsen?
- Vaccinationscenter åbner i Haslev
- Haslev-rytter med på det lokale cykelhold
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst