Mathilde Falch og Chief 1 optog musikvideo i Faxe Kalkbrud - Hør den her

Torsdag 4. februar 2021 kl. 08:49

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Mathilde Falch og Chief 1 optog musikvideo i Faxe Kalkbrud - Hør den her
Screenshot fra musikvideoen med Chief 1 og Mathilde Falch

Mathilde Falch og Chief 1 optog musikvideo i Faxe Kalkbrud - Hør den her
Mathilde Falch danser rundt i Faxe Kalkbrud, og kører i en lækker veteranbil - en flot Mercedes - sammen Chief 1 i ny musikvideo.

Popdrengen og indie-rockpigen sender håbet videre på smuk, medrivende og særdeles iørefaldende single.

Fra hver deres ståsted og med hver deres etablerede solokarriere, er Chief 1 og Mathilde Falch gået sammen på sangen „HÅB”.

Efter flere år med et godt øje til hinanden fandt de under nedlukningen melodien og ordene. Da Chief 1 sendte Mathilde Falch en demo af „Håb” var hun solgt, og efter et par timer i studiet havde de indspillet og skrevet sangen færdig sammen.

Et umage par der begge kender til livets stormvejr, med et fælles mål - at sprede håbet.

Men hvorfor lige optage musikvideoen i Faxe Kalkbrud?
- Først og fremmest synes vi at Faxe Kalkbrud er et utrolig smukt og interessant sted. Jeg er vokset op ved Vordingborg og jeg troede som barn, at jeg skulle være arkæolog. Jeg er derfor kommet flere gange på Faxe Kalkbrud i håbet om at finde skelettet fra en haj, siger Mathilde med et stort smil til Haslev-Faxe Posten og tilføjer:

- Både Chief 1 og jeg er vild med kontraster og vi synes der var noget kontrastfyldt i at danse og synge om håb på et ellers lidt koldt og øde sted. På selv det ødeste sted kan håbet findes.

Den 54 år gamle flotte Mercedes tilhører iøvrigt Bjarne Nielsen fra Strøby Turist, fortæller Mathilde Falch.

Både hun og Cheif 1 udsender i foråret et nyt album. „Håb” vil være at finde på Cheif 1’s album.



Teksten

„Ingenting bor i dit sind, blot et hjerte til leje, hvor ingen flytter ind.

Brænder benzin ud over sidste år, ser ind i imorgen og lukker åbne sår.

Du kan miste alt, hvis bare du aldrig mister håbet,selv om du er strandet et sted hvor kærligheden ignorerer dig.

Du kan miste alt, hvis bare du aldrig mister håbet, du skal helt derud hvor du ikke kan bunde førend du finder din vej.

Du bliver holdt vågen af din længsel og savn, sætter dine spor men ingen husker dit bandu starter din bil og crasher ud i det blå og flygter fra alle dem din frygt bygger på.”

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nyt stort boligområde kan nu etableres i Haslev
- Den efterlyste ER fundet (Politiet efterlyser Hans...)
- Virtuelt foredrag med David Trads
- Ekstra tid til kviktests
- Jubel: Bolden ruller endelig igen
- Shell i Rønnede under forvandling
- Efterlysning: Har du set Flemming?
- Royal Unibrew: Faldende omsætning - større overskud
- Tænd nu de baglygter, siger politiet
- Går lokale politikere imod Miljøstyrelsen?
- Vaccinationscenter åbner i Haslev
- Haslev-rytter med på det lokale cykelhold
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst