Herr Olsens veje er uransagelige...

Onsdag 3. februar 2021 kl. 09:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Herr Olsens veje er  uransagelige...
Aksel Wolter (arkivfoto)

Indlæg af:
Aksel Wolter
Klummeskribent „Verdens Gang”
Svar til Niels Østrup Olsen


Jeg tror ikke på absolutte sandheder, og er på vagt overfor propaganda som kan udlægges som sandheder. Som at kalde „lille Mette” for en diktator. Det underbygger konspirationsteorier, og har intet at gøre med en sund skepsis og retten til at stille spørgsmål til en regerings dispositioner.

En diktator har uindskrænket magt, men Mette Frederiksen er leder af en mindretalsregering. Det giver ingen mening at kalde hende diktator og endnu mindre mening at sympatisere med personer, der brænder en dukke af statsministeren hængende i en lygtepæl.

Statsministeren talte ikke sandt, da hun politisk nedlukkede Danmark på et pressemøde, d. 11. marts 2020, og henviste til diverse sundhedsmyndigheder. En nedsat redegørelseskommision har blandt andet konkluderet:
„Dermed peger pilen for nedlukningsplanerne på Mette Frederiksen og Statsministeriet:
»I kombination med den tætte styring og kontrol af covid-19-håndtering, som Statsministeriet udøver fra og med 27. februar tyder fraværet af alternative ophav til nedlukningsplanen på, at den plan for nedlukning, som udmeldes på pressemødet i Statsministeriet den 11. marts i al væsentlighed er konciperet i Statsministeriet,« hedder det i rapporten »Håndteringen af covid-19 i foråret 2020«.

Udførelsen af den omfattende nedlukning skete dog efterfølgende heller ikke i modstrid med sundhedsmyndighederne, hedder det. Altså, da først beslutningen var truffet fra politisk hold, modsatte man sig det ikke, må man forstå.

»Det er udredningsgruppens klare vurdering, at man i regeringen og Statsministeriet ikke blot efterspørger rådgivning fra sundhedsmyndighederne, men også inddrager den rådgivning, man modtager herfra, i beslutningsprocessen. Man er blot på afgørende punkter uenig i den retning, som i den første fase af forløbet bliver udstukket af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Serum Institut,« skriver eksperterne. “

Efterfølgende er der kommet mere samordning og mere kontrol fra Folketingets side, blandt andet ved vedtagelsen af den nye epidemilov.

Parlamentarismens doktrin om, at en regering skal have rygstød i flertallet af den lovgivende forsamling gælder stadigvæk.

Herr Olsen skriver, at enhver salig i sin tro. Men et er tro, og et andet er fakta. Og selv om du ikke synes om Mette Frederiksen, behøver du ikke at nedgøre hende. Må vi bede om kammertonen Herr Olsen. Jeg går dog stadigvæk med fornøjelse med ad dine uransagelige veje...




© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kvindernes internationale kampdag
- Frustration over Corona-situationen
- Ungdomsklubber genetableres i tre byer
- Efterskoleelev med opfordring til statsministeren
- Jo, det var Bertel Haarder
- Bertel Haarder: Nej, det var ikke mig der nedlagde Haslev Seminarium
- Man har et standpunkt - om mental sundhed
- Bertel Haarder er utroværdig
- Eksperiment må stoppe
- „Corona-helte” får skattesmæk
- Giv fornuften en chance
- Opråb til fungerende erhvervsminister
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst