QTM leverer træpiller på en helt speciel måde

Onsdag 3. februar 2021 kl. 08:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

QTM leverer træpiller på en helt speciel måde
Martin Quistgaard ved den meget specielle lastbil

QTM leverer træpiller på en helt speciel måde
Et rør er ikke bare et rør - dem QTM bruger sikrer den bedste levering af træpiller
Træpiller er ikke bare træpiller - og måden man får dem leveret på er heller ikke uden betydning.

Hos QTM træpiller, der har til huse på Stengårdsvej mellem Faxe og Faxe Ladeplads, gør man lidt ekstra ud af begge dele, fortæller Laila og Martin Quistgaard der har mere end 15 års erfaring i træpiller.

QTM leverer træpiller til private, virksomheder og institutioner over hele Sjælland, Lolland og Falster - og de bliver leveret af en helt speciel silolastbil til indblæsning - der kan mere end andre „blæsebiler”. En lastbil der kun er et par stykker af i Danmark, og den eneste på Sjælland.

Martin Quistgaard fortæller, at de købte lastbilen i Tyskland efter at have forsket en del i hvordan man bedst muligt kan levere træpiller til kunderne - altså et system der sikrer at de træpiller der blæses ind i kundernes siloer, ikke går i stykker og danner smuld og dermed mindsker brændværdien, og tilstopper tilførselsrør eller fyret, hvilket ellers kan været et problem - for tilstoppes rørene eller stopper fyret skal tekniker tilkaldes, og det kan hurtigt blive dyrt.

Og så går det ellers stærkt med Martins fortælling om hvad denne specielle lastbil kan.

Lad os starte med selve leveringen - for når QTM leverer træpiller foregår det ved hjælp af trykluft - ganske svagt indblæsningstryk på 0,2 bar. Nænsomt blæses træpillerne ind i kundens silo, hvor det normale ellers er, at man bare hæver ladet på lastbilen og lader træpillerne blæse ind i siloen med høj hastighed.

- På den måde vi gør det ødelægger vi ikke træpillerne, og desuden bruger vi, som de eneste i Danmark, nogle specielle plastslanger der er skånsomme overfor træpillerne, fortæller Martin Quistgaard.

Og se så lige her
- Og så skal du lige se noget rigtig smart vi har her, siger Martin, og viser en lille dysse inde i et rør. Og den dysse sørger for at træpillerne er „Power-Plus”.

I al sin enkelthed går det ud på at dyssen sprayer træpillerne, under indblæsningen, med en godkendt patenteret plantebaseret olie. Ganske lidt, men tilstrækkeligt til at træpillerne „glider” nemmere i systemet og giver op til 95% mindre smuld, hvilket igen er med til at tilførselsrør og selve fyret holder længere, og at der er behov for færre besøg af en tekniker.

På lastbilen er der desuden en sugemaskine der kobles på udblæsningsstudsen på siloen. Den sørger for at man, samtidig med at QTM leverer træpillerne, suger det sidste støv væk fra kundens silo. Endnu et tiltag der sikrer den bedste værdi for kunden.

Træpillenørder
Laila og Martin Quistgaard er vel det man kan kalde træpillenørder - en beskrivelse de ikke har noget imod -for de bruger meget tid på at forske i den bedste leveringsform, og i at finde de allerbedste træpiller - ikke nødvendigvis de billigste, men dem der giver mest værdi for kunderne.

Hvis ikke man skal have leveret træpiller i en silo - og blæst dem ind med den fine lastbil - så leverer QTM også træpiller i sække på paller. De leverer med truck/elpallevogn og sætter dem præcis hvor kunden ønsker det.

Man kan læse mere på QTM.dk, ligesom man altid er velkommen til at ringe og høre mere om såvel leveringsform som træpiller.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Den efterlyste ER fundet (Politiet efterlyser Hans...)
- Virtuelt foredrag med David Trads
- Ekstra tid til kviktests
- Jubel: Bolden ruller endelig igen
- Shell i Rønnede under forvandling
- Efterlysning: Har du set Flemming?
- Royal Unibrew: Faldende omsætning - større overskud
- Tænd nu de baglygter, siger politiet
- Går lokale politikere imod Miljøstyrelsen?
- Vaccinationscenter åbner i Haslev
- Haslev-rytter med på det lokale cykelhold
- Michelle Frese - spidskandidat for SF
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst