Østbanen, et spørgsmål om fortsat udvikling

Mandag 1. februar 2021 kl. 08:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Østbanen, et spørgsmål om fortsat udvikling
Repræsentanter for Det Konservative Folkeparti, Landspolitisk, Regional politisk og kommunal politisk - Brigitte Klintskov Jerkel (MF), Christian Wedell-Neergaard, Per Hovmand, Mads Andersen, Mikkel Lundemann, Michael Christensen, Allan Tirsgaard, Keld Holm.


Det Konservative Folkeparti har fra starten med de voldsomme udfordringer på Østbanen været tilhængere af en bevarelse og renovering. Det er en vital livsnerve for Køge, Faxe og Stevns Kommuner. Til gavn for områdets mange studerende, vore pendlere og virksomheder.

Vi har haft et forløb, hvor der er udarbejdet en rapport på en alternativ løsning, BRT, den tog regionsrådet til efterretning – og anbefalede en renovering af skinnerne, det var hurtigere, billigere, og åbner mulighed for en grønnere transport med enten batteri- eller el-tog. En løsning vi hele tiden har ønsket fra Konservativ side.

Transportministeren ønskede en anden løsning – og har ikke lyst til at finansiere banelegemerne – og henviser til, at det er der betalt for løbende renovering. Modsat påstår regionen, at det ikke har været muligt at opspare til en komplet renovering, og at skinnerne var i ringe stand ved overdragelsen i 2009.

Dette problem med underfinansiering er til stede mange steder på vore lokalbaner, både i Region Sjælland, men også på andre lokalbanestrækninger.

Vi har fra Konservativ side gentagende gange rejst §20 spørgsmål til Transportministeren, alle med samme nedslående standardsvar – Transportministeren mener det alene er regionens ansvar. Ellers formuleret på en anden måde – Regionen får lov til at beholde Sorteper.

Spørgsmålet er så, hvis Transportministeren fastholder at det er regionens ansvar med finansiering, og der ikke er flertal i folketinget for at sikre denne livsvigtige transportåre, som et separat punkt, om det ikke er på tide at gennemgå hele tilskudsmodellen fra Stat til Regionerne?

Det lader til, man fra statens side hellere vil lave en række nye tiltag, end renovere det allerede eksisterende.

Transportministeren ville jo gerne medvirke til finansiering af en BRT løsning. Man er fra statens side i gang med flere gigantiske projekter, herunder (Lynetteholmen) til 120 Mia. Ydermere debatterer en jernbanebro over Vejle Fjord til ca. 5 mia. (Dette for at spare 6 minutter på strækningen Fredericia / Aarhus – og fjerne Vejle (Landets 9. største by) fra hovedlinjen på jernbanestrækningen).

Det virker til, at bare det er nye projekter, så sidder pengene noget løsere, i stedet for at sikre det vi allerede har, kan holdes ved lige.

Vi er enige i, at vi skal give muligheder for bosætning og udvikling I hele region Sjælland. Vi skal give de bedste muligheder for vore indbyggere – så nytter det ikke noget at sabotere den kollektive infrastruktur som er etableret.

Regeringen har lige udnævnt Kaare Dybvad som minister – for at skabe bedre sammenhængskraft mellem by og land.

Det er vi enige i, skal prioriteres – og derfor skal der igangsættes renoveringen på allerede eksisterende baner, så vi forsat kan fastholde vore studerende, vore pendlere, og vore ældre i vores område. Vi er nervøse for, om resten af Østbanen ligeledes bliver nedprioriteret (Roskilde – Køge) og at Odsherredbanen, og Lokalbanen på Lolland vil lide samme skæbne og bare forfalde.

Derfor skal vi finde en løsning – og det omgående..dk/sec/login.asp

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kvindernes internationale kampdag
- Frustration over Corona-situationen
- Ungdomsklubber genetableres i tre byer
- Efterskoleelev med opfordring til statsministeren
- Jo, det var Bertel Haarder
- Bertel Haarder: Nej, det var ikke mig der nedlagde Haslev Seminarium
- Man har et standpunkt - om mental sundhed
- Bertel Haarder er utroværdig
- Eksperiment må stoppe
- „Corona-helte” får skattesmæk
- Giv fornuften en chance
- Opråb til fungerende erhvervsminister
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst