Undgå overraskelser tilmeld dig sms-service
Fredag 29. januar 2021 kl. 14:27
![]() ![]() ![]() |

Det var noget af en opgave at få bugt med lækagen - tilmeld dig sms-ordningen, så du bliver ajourført |
Rønnede: Fredag var der en del borgere i Rønnede der fik sig en ubehagelig oplevelse - der var ikke vand i hanerne.
Man er så vant til bare at dreje på hanen, og så vælter vandet til kaffen, brusebadet, vaskemaskinen og madlavningen ud - så når det ikke sker, er det som om verden går helt i stå. Næsten lige så slemt som corona-lukninger.
Natten til fredag den 22. januar, nærmere bestemt kl. 01.12, fik Rønnede Vandværk et opkald om vand på kørebanen i rundkørslen ved afkørsel nord. Der blev straks set på skaden, og fredag begyndte vandværket at få indhentet diverse tilladelser til gravearbejdet.
- Det var ikke bare ligetil, idet der går så mange kabler på stedet. Vi påbegyndte gravearbejdet tirsdag morgen og forinden havde vi i diverse medier og via de der er tilmeldt vandværkets sms-løsning informeret, oplyser Erwin Thorius fra Rønnede Vandværk.
Men desværre er der ikke mere end 30% på den strækning der er tilmelædt sms-ordningen, så mange blev overrasket over manglende vand i hanerne.
Rønnede Vandværk opfordrer derfor alle brugere til at tilmelde sig sms-ordningen, så de får direkte besked ved problemer ved vandforsyningen.
Og det er nemt. Du kan gøre en af to nemme ting: send en email med navn, adresse og telefonnummer der skal sendes sms til på kasserer@roennede-vandvaerk.dk eller gå ind på hjemmesiden.roennede-vandvaerk.dk/ og udfyld et skema.
Af Torkild Svane Kraft
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Håndboldfitness – starter op igen udendørs efter Corona lukning
- Stafet med Paraplyen - få rystet corona-støvet af
- Drama under tv-optagelse med borgmesteren - se video
- Bliv testet - lige nu...
- Vi er klar på mandag
- For mange møgsager
- Det har været hårdt - dejligt at vi nu kan åbne igen
- VERDENS GANG # another man too...
- Cykelløbet Bjergløbet køres sidst i august
- En stor tilfredsstillelse at gøre noget for andre
- Nye planer om udvidelse af lystbådehavnen
- Faxe Kommune har uddannet podere