Samarbejdsaftale med Veterancentret

Torsdag 28. januar 2021 kl. 11:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Samarbejdsaftale med Veterancentret
Formanden for Beskæftigelses- & Integrationsudvalget, Bente Abrahamsen (DF), er glad for samarbejdsaftalen med Veterancentret. Arkivfoto

Faxe Kommune indgår samarbejdsaftale med Veterancentret

Hele kommunen: Faxe Kommunes veteranpolitik blev vedtaget i byrådet den 10. september 2020, og veteranpolitikken angiver de generelle principper og de overordnede målsætninger for anerkendelse og støtte til veteraner og deres pårørende i Faxe Kommune.

Faxe Kommune kan og vil gøre meget for at anerkende og støtte veteraner, der er bosat i kommunen, fremgår det af en pressemeddelelse.

For at understøtte dette arbejde, har Faxe Kommune nu indgået en samarbejdsaftale med det nationale Veterancenter.

- Jeg er utrolig glad for, at Faxe Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Veterancentret. De mænd og kvinder, som, på vegne af Danmark, yder en stor indsats i verdens brændpunkter, fortjener en anerkendende, støttende og helhedsorienteret indsats før, under og efter en udsendelse. Jeg er sikker på, at vi med denne aftale er med til at styrke det arbejde i Faxe Kommune, udtaler Bente Abrahamsen, formand for Beskæftigelses & Integrationsudvalget.

Med samarbejdsaftalen etableres et mere formelt partnerskab med Veterancentret.

Partnerskabet skal styrke Faxe Kommunes viden om og indsigt i de udfordringer og behov, som er kendetegnende for veteraner og deres familier.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har indgået en samarbejdsaftale med Faxe Kommune. Med aftalen udbygger vi samarbejdet på veteranområdet og styrker dermed indsatsen overfor veteranerne, der har gjort en særlig indsats og fortjener en særlig støtte og anerkendelse. Det er en god dag for veteranerne i Faxe Kommune, siger oberst og chef for Veterancentret, Søren Andersen.

Veterancentret kan blandt andet bruges som sparringspartner, når der er behov for hjælp til af koordinere et forløb for en udfordret veteran.

Veterancentret kan informere om, hvordan den kommunale sagsbehandling bliver påvirket, når en veteran indgår i forsvarets rehabiliteringsforløb.

Centret kan også rådgive og støtte, når veteraner skal udvikles eller afklares i forhold til muligheder på arbejdsmarkedet.

Faxe Kommune har 241 registrerede veteraner bosat i kommunen.

Jobcenter Faxe har en veterankoordinator ansat, som har indsigt i de særlige udfordringer, som veteraner og deres familier kan opleve efter endt tjeneste.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Håndboldfitness – starter op igen udendørs efter Corona lukning
- Stafet med Paraplyen - få rystet corona-støvet af
- Drama under tv-optagelse med borgmesteren - se video
- Bliv testet - lige nu...
- Vi er klar på mandag
- For mange møgsager
- Det har været hårdt - dejligt at vi nu kan åbne igen
- VERDENS GANG # another man too...
- Cykelløbet Bjergløbet køres sidst i august
- En stor tilfredsstillelse at gøre noget for andre
- Nye planer om udvidelse af lystbådehavnen
- Faxe Kommune har uddannet podere
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst