God propaganda

Tirsdag 26. januar 2021 kl. 11:16

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

God propaganda
Indlæg af:
Niels Østrup Olsen,
Søvej 2,
Faxe Ladeplads


Hitler mente, at god propaganda altid skulle være sandheden, men naturligvis kun den side af sandheden som passede i nazismens kram. Derfor fortalte hans medier kun negative historier om jøder, romaer og ariere med skizofreni og andre sygdomme, som videnskaben kaldte arvelige og vi ved jo, at Hitlers ensidige sandheder førte til Auschwitz, ikke sandt?

Af samme grund er jeg på vagt over for de danske medier, når de præsenterer os godtroende danskere for ensidige sandheder om Covid 19. Jeg mistænker slet ikke vores diktatoriske statsminister for at befale TV2 og DR, hvad de skal sige og hvad de skal fortie, men politisk korrekthed og manglen på journalister, som tør tvivle på såkaldt videnskabelig sandheder er alt rigeligt. I dag læste jeg på TV2 tekst TV, at over 2000 danskere er døde med Covid.

Der er forskel på, at være smittet med covid, når man dør af et hjertetilfælde eller dør af covid. Tlfældigvis døde en mand på 87 af mit bekendtskab for ganske nyligt på et hospital, hvor han netop var indlagt grundet hjertekar problemer, som han havde døjet med i over 10 år. På hospitalet blev han smittet med covid og nåede at smitte sin 80 årige hustru , som sad ved sygesengen da han døde med og ikke af covid 19. Hustruen er nu testet negativ, men har ikke haft antydning af symptomer og heldigvis for det, fordi hun lider af lungesygdommen kol uden i øvrigt at have røget en eneste cigaret i sit lange liv.

Som bekendt er alting relativt og derfor burde medierne ikke slynge os 2000 døde i fjæset uden at nævne, at der antageligt var 40 – 50.000 som døde af alt muligt andet. Ih, på verdensplan er der nu hele 2 millioner døde, men jeg gætter på, at der nok dør 200 millioner om året af sult, malaria, ebola og krig i Yemen, Etiopien og mange andre steder. Medierne blæser til storm i det ene glas vand efter det næste.

Jeg forstår godt, at rigtigt mange minkavlere og andre forretningsdrivende, som nu er ruineret af den ensidige kamp mod spredning af covid, er rent ud sagt rasende nok til at brænde dukker af lille Mette i alle landets lygtepæle. Bare de ikke går videre er det også OK med mig, at en Enhedsliste politiker har haft både Pia Kjærsgård og Lars Lykke på Sankt Hans bålet som akkompagnement til en rød front skål ved midsommer.

Som folkepensionist kunne jeg være kold i røven, fordi min pension sikkert kommer ind på kontoen i løbet af ugen, kold i bagen så længe hylderne i Netto Og Brugsen bugner med tobak, havregryn, mælk og andre livsnødvendigheder, men som dansker med lidt samfundssind er jeg dybt bekymret for vores fælles fremtid., thi staten låner jo pengene til min pension i udlandet og mine børnebørn skal betale gælden, men absolut mere akut er jeg da bange for at dette eller hint ruinerede offer for nedlukningen begiver sig ud som spøgelse på motorvejen

Gid lille Mette også ville lytte til både økonomer og psykiatere, men lev nu vel alle sammen, gå ikke til yderligheder, men hold op med at sluge mediernes sandheder, thi enhver sandhed har mindst to sider og eksempelvis ville det være fint for jordens klima, hvis covid 19 tager livet af 4-5 milliarder af os tobenede forurenende svin, Før Coronaen var det faktisk en velhørt sandhed i vore medier, men det har de politisk korrekte journalistiske underhylere vist glemt.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Jo, det var Bertel Haarder
- Bertel Haarder: Nej, det var ikke mig der nedlagde Haslev Seminarium
- Man har et standpunkt - om mental sundhed
- Bertel Haarder er utroværdig
- Eksperiment må stoppe
- „Corona-helte” får skattesmæk
- Giv fornuften en chance
- Opråb til fungerende erhvervsminister
- Herr Olsens veje er uransagelige...
- Østbanen, et spørgsmål om fortsat udvikling
- Østbanen - mit smertensbarn, vores livsnerve
- Rewolter
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst