Åbner fodterapi i privaten

Fredag 29. januar 2021 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Åbner fodterapi i privaten
Den 1. februar åbner Faxe Ladeplads Fodklinik på Elmuevej 16 i Faxe Ladeplads. Privat foto

59-årige Anne Hillingsøe åbner den 1. februar Faxe Ladeplads Fodterapi i hendes private hjem på Elmuevej 16 i Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads: Anne Hillingsøe er oprindeligt uddannet som kontorassistent.

- Efter jeg blev fyret fra ISS, da de havde deres store fyringsrunde, havde jeg svært ved at finde et fast job. Jeg havde forskellige vikarjobs og endte med at have et vikarjob via et vikarbureau hos Dong/Ørsted i fire år, hvor jeg var scripter til alle deres møder i forhold til sikkerhedsvurdering af deres anlæg. Jeg fik mere og mere ansvar, men ingen fastansættelse og dette medførte så at jeg sadlede om, fortæller hun.

- Som 57-årig gik jeg derfor i gang med at uddanne mig til statsautoriseret fodterapeut og bestod eksamen i juli 2020. Jeg har siden været indlejer i en klinik i Vallensbæk to til tre dage om ugen, men nu har jeg så ombygget et rum i min garage til klinik, tilføjer Anne Hillingsøe.

Anne Hillingsøe købte sommerhuset på Elmuevej 16 for fem år siden, og fik for to år siden tilladelse til, at det kunne være helårsbolig.

Hun har to voksne tvillingedrenge på 31 år. Anne Hillingsøe har hunden Anton, som holder hende i gang i dagligdagen med gåture flere gange om dagen.

- Anton er helt sikkert medvirkende til, at jeg er faldet så godt til her i Faxe Ladeplads, siger hun.

I Faxe Ladeplads Fodterapi tilbyder Anne Hillingsøe alle former for fodterapi.
- Jeg lægger stor vægt på, at hygiejnen er i top og at alle mine patienter føler sig godt tilpas, samt de får en omhyggelig og god behandling. Jeg bruger hellere en time eller mere på en behandling end at skulle have en ekstra kunde. Jeg synes selv, at jeg er ret god til at lave indlæg. Det er helt sikkert et af mine specialer, erklærer hun.

I klinikken vil det også være muligt at få lagt neglelak på tåneglene.
- Det jeg forventer af klinikken er, at jeg får opbygget en stabil kundekreds og at mine kunder altid vil føle, at der er tid til dem, siger Anne Hillingsøe.

Per 1. februar vil klinikken have en Facebookside, hvor der vil være et link til onlinebooking.

Klinikken vil have åbnet mandag, fredag og lørdag. De andre dage arbejder Anne Hillingsøe i Vallensbæk.

I begyndelsen vil der være åbningstilbud.

Dette kan man høre mere om ved at kontakte hende på telefon 93 94 80 97 eller på e-mail anne.hilligsoe@gmail.com.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Håndboldfitness – starter op igen udendørs efter Corona lukning
- Stafet med Paraplyen - få rystet corona-støvet af
- Drama under tv-optagelse med borgmesteren - se video
- Bliv testet - lige nu...
- Vi er klar på mandag
- For mange møgsager
- Det har været hårdt - dejligt at vi nu kan åbne igen
- VERDENS GANG # another man too...
- Cykelløbet Bjergløbet køres sidst i august
- En stor tilfredsstillelse at gøre noget for andre
- Nye planer om udvidelse af lystbådehavnen
- Faxe Kommune har uddannet podere
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst