Plejepersonale hjælper til

Tirsdag 19. januar 2021 kl. 11:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Plejepersonale hjælper til
Plejepersonale fra Sclerosehospitalet i Haslev indgik fra den 18. januar i vagtplanen på epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund. Arkivfoto

Sygeplejersker og sosu-assistenter fra Sclerosehospitalet kommer nu også patienter fra de covid-pressede sygehuse til hjælp

Haslev: Plejepersonale fra sclerosehospitalet i Haslev indgik fra den 18. januar i vagtplanen på epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund, fremgår det af en pressemeddelelse.

Det sker efter Filadelfia fornylig indgik en aftale med Region Sjælland om at tage imod patienter fra regionens sygehuse.

Sygeplejerskre og sosu-assistenter fra sclerosehospitalet har trukket i uniformerne og har gjort sig klar til at tage til Filadelfia og hjælpe med at pleje patienterne.

- Jeg er glad for, at vi kan hjælpe, og jeg er stolt af vores sygeplejersker og sosu-assistenter, udtaler hospitalsdirektør Brita Løvendahl fra sclerosehospitalet.
- Vi har hele tiden meldt os klar til at hjælpe i denne situation, hvor hele sundhedsvæsenet er presset på grund af pandemien. Medarbejderne gør det på helt frivillig basis, fordi de kan, og fordi de gerne vil, uddyber hun.

Dermed er der opstået et unik samarbejde mellem det offentlige sygehusvæsen og de to specialhospitaler midt i corona-epidemien.
- Jeg er dybt taknemmelig, udtaler koncerndirektør Leif Panduro Jensen, Region Sjælland.
- På sygehusene må flere og flere medarbejdere nu tage sig af covid-ramte patienter. Derfor har vi brug for at etablere ekstra sengepladser uden for sygehusene til de almindelige patienter. Især nu, hvor vi ruster os til at kunne modstå et måske endnu større pres på grund af den mere smitsomme coronavariant B.1.1.7, tilføjer han.

Epilepsihospitalet Filadelfia indgik i beredskabet i begyndelsen af januar og modtog her de første ni patienter.

Hospitalet skal nu gøre følgeskab med gode medarbejdere fra sclerosehospitalet.

- Vi forventer meget hurtigt at modtage op til 22 patienter fra sygehusene i Region Sjælland. Introduktion og planlægning af den samlede opgave har været i gang et stykke tid, så vi kunne komme på omgangshøjde med de mange nye arbejdsopgaver, udtaler administrerende direktør Jens-Otto S. Jeppesen fra Epilepsihospitalet Filadelfia.

- Epilepsihospitalet og sclerosehospitalet kender hinanden rigtigt godt som to landsdækkende og dedikerede specialhospitaler, omtalt direkte i Sundhedsloven. Så jeg finder det helt oplagt, at vi som to specialhospitaler bidrager sammen midt i denne verdensomspændende sundhedskrise, tilføjer han.

Aftalen er indgået mellem Region Sjælland og sclerosehospitalet i Haslev.
Aftalen indebærer, at sclerosehospitalet fra mandag 18. januar stillede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til rådighed for tjeneste på Filadelfia.

Det er Region Sjællands E-hospital, der har det lægefaglige behandlingsansvar.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Håndboldfitness – starter op igen udendørs efter Corona lukning
- Stafet med Paraplyen - få rystet corona-støvet af
- Drama under tv-optagelse med borgmesteren - se video
- Bliv testet - lige nu...
- Vi er klar på mandag
- For mange møgsager
- Det har været hårdt - dejligt at vi nu kan åbne igen
- VERDENS GANG # another man too...
- Cykelløbet Bjergløbet køres sidst i august
- En stor tilfredsstillelse at gøre noget for andre
- Nye planer om udvidelse af lystbådehavnen
- Faxe Kommune har uddannet podere
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst