Byggeri af fjernvarmeværk i Haslev er sat i stå

Onsdag 13. januar 2021 kl. 09:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Byggeri af fjernvarmeværk i Haslev er sat i stå
Om ikke andet, så fungerer solfangerne over al forventning

Byggeriet af Haslev Fjernvarmes nye værk - et flisværk - er sat i stå. Der sker intet på arbejdspladsen. Bestyrelsen har trukket i nødbremsen, fortæller formanden Brian Hebel Andersen.

På et borgermøde i efteråret 2019 blev det oplyst, at et nyt flisværk ville koste 70 millioner kroner, men det viste sig ikke at holde, og i august 2020 stillede Faxe Kommune en lånegaranti på 85 millioner - og så mente Haslev Fjernvarme at man var dækket ind.

Man støttede sig til udregninger udført af ingeniører og arkitekter, og satte byggeriet i udbud, men nu viser det sig, at opførelse af flisværket, der skal erstatte det nuværende halmværk, heller ikke kan holde sig indenfor de 85 millioner kr.

- Det viser sig nu at prisen vil være 110 millioner kr. - og derfor har vi stoppet det hele indtil videre. Der er nemlig regler for hvad et varmeværk må koste - set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv - og for vores vedkommende må prisen ikke overstige 111.750.000 kr. oplyser Brian Hebel Andersen, der fortsætter:

- Og med tilbud så tæt på maksimumgrænsen, skal vi virkelig gå med både livrem og seler, for det vil være ulovligt, hvis vi overskrider prisen på de godt 111 millioner kroner.

Halm dyrere på længere sigt

Kilder Haslev-Faxe Posten har været i kontakt med oplyser, at man vil kunne opføre et nyt halmværk for omkring 35 millioner kroner - altså under en tredjedel af prisen på et nyt flisværk.

Det kan da godt være at det er rigtigt, men ikke på længere sigt, for det er væsentligt dyrere at drive et halmværk end et flisværk, siger formanden. Så på den lange bane er et flisværk altså mere rentabelt.

Lokal flis eller...

Som det er nu, er det lokale landmænd, altså landmænd i Faxe Kommune, der leverer halm til Haslev Fjernvarme, men den leverance forsvinder hvis der fremover skal bruges flis, og vil flisen komme fra lokale skove som f.eks. Bregentved eller Gisselfeld?

- Der er masser af lokal flis, men hvad nu hvis det er billigere at købe flis i Sydamerika eller Baltikum, selv om det skal sejles hertil, hvad gør vi så? Det er jo et dilemma, hvor der skal vælges mellem miljø og penge, siger Brian Hebel Andersen.

Solfangere er en succes

Selv om de har nok at tænke på på Haslev Fjernvarme, er der dog lyspunkter - og det er deres solfangeranlæg. Det fungerer over al forventning, fortæller formanden.

Nogle gange er solvarmen, der altså ikke producerer strøm, nok til at forsyne hele Haslev med varmt vand - og tilmed er der den fordel at man kan „lagre” varmen i store tanke, og bruge den, når solfangeranlægget ikke producerer varme nok.

- Det er virkelig en succeshistorie, slutter Brian Hebel Andersen.

Haslev Fjernvarme arbejder på højtryk på at finde ud af hvad man skal stille op med det nye flisværk - hvordan man skal få økonomien til at hænge sammen.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad med Østbanen?
- Motorvej Rønnede-Næstved tættere på
- Frisør Melissa - ny i Faxe
- Vi havde da håbet at kunne gøre lidt mere ud af jubilæet
- Påskeliljer til Røde Kors besøgsmodtagere
- Sigtet for at stjæle haveredskaber og chips
- Shell i Rønnede - nu med ny butik og masser af mad
- Levende musik i Haslev Kirke
- Louise Maria og Mads Werner åbner Werner Boliger
- Rute 54: Gisselfeld vil stille jord til rådighed gratis, hvis...
- Nyt kampvalg hos socialdemokraterne
- Fantastisk - det var en sløj omgang..
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst