Ole Nielsen fra Dansk Outlet søger medejer i Haslev

Onsdag 13. januar 2021 kl. 08:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ole Nielsen fra Dansk Outlet søger medejer i Haslev
Ole Nielsen, her sammen med sin kone Ivy, søger medejer til forretningen i Haslev

I september 2019 åbnede Ole Nielsen Dansk Outlet på Lysholm Alléi Haslev, og trods corona er det blevet en stor succes med fine sorte tal på bundlinjen.

Forretningen beskæftiger nu, inklusive Ole, fem medarbejdere og en praktikant - og den store succes har givet Ole Nielsen mod på at ekspandere. Han har netop fået udleveret nøglerne til en stor butik i Næstved - nærmere bestemt på Merkurvej 7. Her regner han med at åbne til marts, hvis coronarestriktioner da ikke sætter en kæp i hjulet.

Med endnu en butik er der behov for hjælp til at lede forretningen i Haslev. Så nu søger Ole Nielsen en person der vil købe halvdelen af forretningen i Haslev - og her er der tale om halvdelen af 49%.

Det er nemlig sådan at der er tale om en franchise-aftale, hvor Dansk Outlet ejer 51% af butikken, og den, eller de, lokale ejer de resterende 49%.

- Jeg leder efter en person fra Haslev eller omegn, som kunne se sig selv som medejer af butikken. Vedkommende skal elske at arbejde, elske detailhandlen, elske at have med kunder at gøre. Til gengæld tilbyder jeg verdens bedste job og medejerskab af en sund stabil forretning, siger Ole Nielsen.

Han stiller ikke betingelser om at vedkommende skal have erfaring fra branchen, selv om det naturligvis er en fordel. Ole går mere op i at det er en person der er klar til at arbejde meget, for det er nødvendigt i en butik der har åbent alle ugens dage.

- Og så lægger jeg stor vægt på at personen er serviceminded. Det skal være en fornøjelse at handle hos os. Kunderne skal være glade når de kommer og når de går fra os, siger Ole Nielsen.

Forretningen i Haslev er på 950 kvadratmeter, mens forretningen i Næstved bliver noget større, nemlig 1250 kvadratmeter.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ny erhvervsrådgiver i Møns Bank
- B&W i Haslev er stadig i Tornerosesøvn...
- Byggeri af fjernvarmeværk i Haslev er sat i stå
- Ole Nielsen fra Dansk Outlet søger medejer i Haslev
- Bestil en smuk buket og få den leveret på kirkegården
- Lokal udgiver bog
- Politiet: Pas på svindel-sms'er
- Patientbefordring - Region Sjælland
- Flyttede lige rundt om hjørnet
- Det gjorde ikke ondt eller noget
- Alsidigt 2021-program i Hygge- og Kulturklubben
- Alle plejehjemsbeboere er snart vaccineret
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst