Visdommens tempel

Mandag 28. december 2020 kl. 10:31

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Visdommens tempel
Indlæg af:
Niels Østrup Olsen
Søvej 2,
Faxe Ladeplads


Måske har en og anden hørt om profeten Karl Marx, som rasede over sin forgænger Jesus Kristus og derfor betegnede hans vrøvl som opium til folket, fordi ydmyghed og tålmod ikke gavnede alverdens proletarer som langt hellere skulle gribe til køller og andre slagkraftige våben i den politiske kamp mod de onde kapitalister og dermed bane vejen for et paradis på jord fremfor at vente på de fattiges belønning efter døden.

Én af Karls berømte apostle hed Lenin, som startede sin verdensrevolution i Rusland for 100 år siden, men ønskede at udbrede den til proletarer i alle lande. Forenes om at udrydde den private ejendomsret, som Karl kaldte roden til alt ondt.

Ægteskabet var således en særligt perverteret form for ejendomsret. Det gik vi hippier i krig for at afskaffe under mantraet make love, not war og i sandhed frigjorde vi os af hymens lænker og bollede vor næstes hustru, så hun skreg af fryd i Karls hellige navn.

I øvrigt hævdede vi den frie gramseret på alle skønne møer, thi dine lækre patter er jo ikke din private ejendom! Oh vidunderlige ungdomsdage i 1970. Nu sidder Frank Jensen og Morten Østergård nok og tuder af misundelse, thi deres fortid indhentede dem og opfyldte ordet om højt at flyve er dybt at falde for de feministiske hekse, som heller burde adlyde Paulus, der pålægger dem at nøjes med ja, ja, når gramsepeter er ok og fingrene væk dit klamme svin, hvis han bilder sig noget ind, og så i øvrigt spare os stakkels mænd for udokumenterede påstande om fortidens krænkelser.

Karls ideer inspirerede også en vis Adolf Hitler. Imidlertid ønskede han at forbeholde socialismens velsignelser for de ariske folk, som han anskuede som toppen af den darwinistiske evolution. Vi englændere, tyskere, danskere skulle frelse både Afrika, Indien og andre uciviliserede lavteknologiske steder fra sig selv ved at være the master race og påtage os den hvide mands tunge pligt, som en engelsk koloniminister kaldte det omkring år 1900.

Heldigvis havde også vi danskere en apostel ved navn Aksel Larsen som i 1956 afsvor sin troskab over for den global marxistiske pave i Kreml og skabte et dansk nationalsocialistisk parti ved navn SF, som har brugt politisk magt til at lukke helt af for alt det gamle Jesus vrøvl i juletidens kirker.

Jeg forstår så udmærket, at visse mennesker render rundt med et større eller mindre frelsersyndrom i sjælen, gør det faktisk selv, men en kinesisk vismand har sømmet min sjæl fast på ordene: før du frelser verden, så frels dit eget land, før det, så frels din familie, men allerførst bør du frelse dig selv.

Netop derfor kan jeg lide filosoffen Descartes, som startede med at tvivle om alt, især om det meget, som han bare havde læst i en bog eller hørt fra andre. Han kunne dog ikke tvivle om, at han tænkte. Nu faldt han dog over problemet: Hvad skal jeg mon tænke? I sin fortvivlelse valgte han sig ud af tvivlen, valgte at tro på en almægtig skabende Gud, thi først var ordet og ordet var Gud og det ord har inspireret mangt et mennesker til mange tanker, som nogle af os gerne påtvinger vor næste.

Adolf Hitler sagde således: God propaganda er altid sandheden, men kun den side af sandheden, som gavner nazismens sag. Lyt gerne til Corona og klimapræk på TV og aviser. Husk blot, at enhver sandhed har en bagside, at intet er så godt, at det ikke også er skidt i en anden henseende.

Bevar derfor den sunde tvivl i sjælen. Af bitter erfaring ved jeg, at man bliver tosset af at tvivle om alt, hvis man er helt alene om at vende de officielle sandheder på hovedet. Af hensyn til os tvivlere drømmer jeg om, at Guds huse stod åbne og ikke tomme fra mandag til lørdag, hvor de prydet med ordene „Ej blot til lyst”.

Kunne kaldes Visdommens tempel for fri udveksling af tro, tvivl og tanker om livet.

Godt nytår til alle faxianere og gid I vil hjælpe hinanden med at holde liv i ånden og dermed reducere antallet af zombier til et minimum.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Plads til forbedringer i Region Sjællands personalepolitik
- Det frie valg er i fokus
- Ny skolestruktur i kommunen - eller hvad mener du?
- Et bæredygtigt politisk fællesskab
- Toiletvogn ved stranden
- Svar til aktive borgere ved Jomfruens Egede
- Konservative vil fremrykke ny svømmehal i Haslev
- Spørgsmål til Tuekær om støjgener ved Jomfruens Egede
- Kulturelt rejsebrev nr. 2
- Tak til Hylleholt Kirke
- Prioritering af ældreplejen
- Kommunikation er noget svært noget...
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst