Glæder sig over placering

Torsdag 17. december 2020 kl. 09:20

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Glæder sig over placering
Tomas Legarth glæder sig over Faxe Kommunes placering på DI's erhvervsklimaundersøgelse. PR foto

Hele kommunen: Business Faxe har kigget på DI’s erhvervsklimaundersøgelse, som udkom fornylig.

Undersøgelsen kom en del senere end normalt grundet corona.
Undersøgelsen giver en god indikation på, hvor man står med erhvervslivet i Faxe Kommune, og giver anledning til rosende kommentarer og konstruktive anbefalinger til, hvad der kan gøres bedre.

- Faxe Kommune er rykket hele 24 pladser frem, og ender som nummer 66 ud af 93 kommuner. Faxe Kommune er dermed tilbage på niveau med 2018 og den positive tendens kan fortsættes. Faxe Kommune har som den eneste kommune på Sydsjælland rykket sig i positiv retning, udtaler erhvervsdirektør hos Business Faxe, Tomas Legarth.

De lokale virksomheder vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Faxe kommune, og de anbefaler at Faxe Kommune prioriterer infrastruktur og transport, arbejdskraft, brugen af private leverandører, god sagsbehandling samt uddannelse.

- I Business Faxe glæder vi os over, at Faxe Kommune arbejder dedikeret på at forbedre det lokale erhvervsklima, og at kommunens erhvervsstrategi peger på de rette indsatser og udmøntningen af dem. Business Faxe anbefaler at bruge målingen som et positivt værktøj for kommunen til dialog med erhvervslivet om en fælles indsats for den lokale udvikling, erklærer Tomas Legarth.

- I Business Faxe glæder vi os over de positive indsatser på infrastruktur- og transportområdet. Vi glæder os over arbejdet med at synliggøre de indsatser man arbejder på, og de resulter man faktisk opnår, herunder synliggørelse af de potentialer, der er i Kommunens erhvervsområder, uddyber han.

Ifølge DI’s erhvervsklimaundersøgelse er arbejdskraft og kompetencer er et af indsatsområderne, og her peger kommunen selv på en tæt sammenhæng mellem jobcentrets succesfulde aktiviteter og bosætningsstrategien.

- I Business Faxe understøtter vi tankerne om at arbejde med bosætningsstrategi og anser det som en nødvendighed, at der også investeres yderligere i arbejdet med uddannelsesområdet. Vi glæder os ligeledes over, at Faxe Kommune arbejder konstruktivt med erhvervslivet om implementeringen af den nye udbudsportal, og at Business Faxe involveres aktivt i inddragelse af erhvervslivet og synliggørelsen af arbejdet, siger Tomas Legarth.

- Vi mener desuden, at det er vigtigt at få udviklet en fælles fortælling om det lokale erhvervsliv og bosætning i sammenhæng, da det vil bidrage til at tiltrække ressourcer til kommunen, både i form af arbejdspladser, borgere og skatteindtægter, tilføjer han.

Kun Faxe Kommunes sagsbehandling i sygedagpengesager ligger stadigt alt for dårligt.

Her håber Business Faxe også, at kommunen vil bestræbe sig på at forbedre sagsbehandlingen, meget gerne i en tæt dialog med erhvervslivet.

- Kommunens dialog med erhvervslivet er væsentligt forbedret, så med erhvervsstrategien og valget af Business Faxe som aktør på erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter, har vi lokalt et godt udgangspunkt for fortsat forbedring i 2021 og frem, erklærer Tomas Legarth.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ny erhvervsrådgiver i Møns Bank
- B&W i Haslev er stadig i Tornerosesøvn...
- Byggeri af fjernvarmeværk i Haslev er sat i stå
- Ole Nielsen fra Dansk Outlet søger medejer i Haslev
- Bestil en smuk buket og få den leveret på kirkegården
- Lokal udgiver bog
- Politiet: Pas på svindel-sms'er
- Patientbefordring - Region Sjælland
- Flyttede lige rundt om hjørnet
- Det gjorde ikke ondt eller noget
- Alsidigt 2021-program i Hygge- og Kulturklubben
- Alle plejehjemsbeboere er snart vaccineret
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst