Gisselfeld i julehumør - har uddelt legater

Onsdag 16. december 2020 kl. 10:09

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gisselfeld i julehumør  - har uddelt legater
Det plejer at være så festligt når Gisselfeld uddeler legater i den store smukke sal. Penge bliver overrakt, og modtagerne fortæller om det pengene skal gå til. Men sådan var det ikke i år.

- Vi har stædigt håbet på at det også kunne lykkes i år på trods af Coronasituationen, men desværre blev det ikke tilfældet og de udvalgte legatmodtagerer har nu pr. mail fået den gode nyhed, som en julegave i lidt god tid, fortæller godsforvalter Jens Risom.

Haslev Håndværkerefterskole har modtaget 20.000 kr. Penge der skal være med til at planerne for oprettelse af en efterskole for håndværk, design og kreativitet kan blive til noget.

Veteranbussen - den flotte gamle bus der tilhører menighedernes daginstitutioner - har ligeledes fået 20.000 kr. En kærkommen donation, for det er dyrt at sætte en veteranbus istand.

Brandstationen i Faxe har modtaget samme beløb, og pengene skal anvendes til træningsudstyr, da det er vigtigt at brandmænd er i fysisk god form.

Plejecenter Grøndalshusene i Haslev fik ligeledes 20.000 kr. De går til køb af nye batterier til eldrevne cykler, der bruges flittigt til ture rundt i Haslev og omegn for beboere på centeret.

Vuggestuen Møllen i Rønnede kan nu også komme ud i naturen. De vil nemlig bruge donationen på 20.000 kr. til el-ladcykler med god plads til børnene.

Lysholm Ridecenter, som også fik 20.000 kr., vil bruge pengene til at købe hjælpeudstyr til handicappede. Ridecenteret tilbyder nemlig ridefysioterapi og handicapridning.

Teestrup 4H vil anvende deres 20.000 kr. til betaling af faste udgifter. Foreningen har været hårdt ramt økonomisk under corona-pandemien.

Sidst, men ikke mindst, modtog Fonden Det Nytter også 20.000 kr. som skal gå til støtte i flygtningelejre i Afrika.

At det er muligt for Gisselfeld at uddele disse legater igen i år, skyldes ifølge Henrik Risom, medarbejdernes indsats - en indsats der betyder at der er luft i økonomien.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ny erhvervsrådgiver i Møns Bank
- B&W i Haslev er stadig i Tornerosesøvn...
- Byggeri af fjernvarmeværk i Haslev er sat i stå
- Ole Nielsen fra Dansk Outlet søger medejer i Haslev
- Bestil en smuk buket og få den leveret på kirkegården
- Lokal udgiver bog
- Politiet: Pas på svindel-sms'er
- Patientbefordring - Region Sjælland
- Flyttede lige rundt om hjørnet
- Det gjorde ikke ondt eller noget
- Alsidigt 2021-program i Hygge- og Kulturklubben
- Alle plejehjemsbeboere er snart vaccineret
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst