Så kan det godt blive jul - alle er klippet og klar

Onsdag 9. december 2020 kl. 09:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Så kan det godt blive jul - alle er klippet og klar
Camilla (tv) klipper Inger mens Mia klipper Ella, alt imens Paraplyens leder, Anette, holder spejlet så Inger og Ella kan følge med i forvandlingen. Foto: Torkild Svane Kraft

Haslev: De sad klar ved bordene lørdag eftermiddag. Anette gik rundt og skænkede kaffe og gløgg, alkoholfri naturligvis, og delte rundhåndet ud af de hjemmelavede brunkager.

Der blev snakket og hygget og alle glædede sig, for det man egentlig var kommet for, var for at blive klippet, så man kunne være pæn til juleaften. Det vil vi jo gerne være alle sammen, men er pengene små, og der nærmest kun er til den daglige mad, så er der ikke råd til at gå til frisøren.

Det vidste Camilla Lysholm, indehaver af Fashion Care, der indtil for ikke så længe siden på skråt overfor Paraplyen i Vestergade, og hun har i flere år tænkt på, at hun ville tilbyde alle der kommer i Paraplyen en gratis juleklip.

- Desværre er det bare aldrig blevet til noget, men i år tog jeg mig sammen, siger Camilla med et stort smil. Og nu er Mia jo blevet ansat, og hun var straks med på at bruge en lørdag eftermiddag her i Paraplyen - så nu tager vi fat.

Camilla vil ikke kalde det „en god gerning” at de bruger en eftermiddag på Paraplyen - men hun siger, at hun gerne vil hjælpe mennesker som ikke har det så nemt.

- Hvem skal være de første, spurgte Camilla - og lidt efter var Inger og Ella klar til at blive juleklippet.

Først var det en tur på badeværelset for at få vasket hår, og herefter blev Inger og Ella placeret i „frisørstolene” og Mia og Camilla tog fat med saksene.

Inger bor i eget hus i Haslev. Hun kommer stort set hver dag i Paraplyen - og det har hun gjort lige siden hendes mand døde.

- En sygeplejerske fra kommunen foreslog at jeg skulle komme i Paraplyen. Det var rigtig godt hun foreslog det, siger Inger der tilføjer at hun også har været med Paraplyen på ture.

Hun er utrolig glad for at Camilla og Mia bruger deres fritid på at komme og klippe hende og alle de andre - for ellers var Inger ikke blevet så flot som hun blev, her op til jul.

Også Ella, der bor i Faxe, var utrolig glad for at de to frisører fra Fashion Care kom forbi - hun sad med et kæmpe smil mens Mia ordnede hendes hår.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ny erhvervsrådgiver i Møns Bank
- B&W i Haslev er stadig i Tornerosesøvn...
- Byggeri af fjernvarmeværk i Haslev er sat i stå
- Ole Nielsen fra Dansk Outlet søger medejer i Haslev
- Bestil en smuk buket og få den leveret på kirkegården
- Lokal udgiver bog
- Politiet: Pas på svindel-sms'er
- Patientbefordring - Region Sjælland
- Flyttede lige rundt om hjørnet
- Det gjorde ikke ondt eller noget
- Alsidigt 2021-program i Hygge- og Kulturklubben
- Alle plejehjemsbeboere er snart vaccineret
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst