Ny skov på vej til Karise med plads til hundeskov

Onsdag 9. december 2020 kl. 10:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ny skov på vej til Karise med plads til hundeskov
Her kommer den nye skov til at ligge

I løbet af foråret 2021 plantes der en helt ny skov i Karise, på marken syd for Dalbyvej mellem jernbanen og bolig-området ved Karl af Rises Vej.

- Baggrunden for skoven er, at Banedanmark søgte arealer til plantning af erstatningsskov for skov, de har ryddet i forbindelse med elektrificeringen af strækningen mellem Køge og Næstved, fortæller formanden for Teknik- og miljøudvalget Eli Jacobi Nielsen.

- Arealet i Karise var tænkt til skov i forvejen og da det præcis passede i størrelse med det areal, som der skulle rejses erstatningsskov på, så sprang vi til, siger Eli Jacobi Nielsen, og fortsætter:

- Det betyder at skoven her bliver fredsskov, og derfor ikke må fjernes igen. Vi håber at den bliver til stor glæde for borgerne i Karise, og det bliver spændende at følge skovens udvikling i de kommende år.

Hvordan kommer skoven til at se ud?

Skoven bliver først og fremmest en skov som skal bruges rekreativt af lokalområdet. Derfor er der lagt vægt på, at skoven har en stor oplevelsesværdi og kan bruges af mange. Samtidig er det vigtigt at den yderste del af skoven ikke bliver for høj og skygger for de nærmeste naboer.

Skoven kommer til at bestå af både lysåbne områder og mere tætte områder, og der vil være en stor variation af træer og buske. I den nordlige ende er der plads til en lille indhegnet hundeskov, som har været efterspurgt i Karise længe.

Du kan finde en mere detaljeret beskrivelse af skoven på kommunens hjemmeside under aktuelt. www.faxekommune.dk

Din mening?

Faxe Kommune holder desværre ikke et borgermøde om den nye skov på nuværende tidspunkt. Men du må meget gerne spørge kommunen om planerne for skoven, og komme med forslag, der kan gøre skoven bedre for dig, som skal bruge den.

Det kan f.eks. være forslag til hvordan stierne skal forløbe og hvor indgangene skal være, eller spørgsmål til tidsplan og praktiske forhold som vi skal være opmærksomme på.

Du kan ringe til kommunen på 5620 3019 eller skrive til plan2@faxekommune.dk

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ny erhvervsrådgiver i Møns Bank
- B&W i Haslev er stadig i Tornerosesøvn...
- Byggeri af fjernvarmeværk i Haslev er sat i stå
- Ole Nielsen fra Dansk Outlet søger medejer i Haslev
- Bestil en smuk buket og få den leveret på kirkegården
- Lokal udgiver bog
- Politiet: Pas på svindel-sms'er
- Patientbefordring - Region Sjælland
- Flyttede lige rundt om hjørnet
- Det gjorde ikke ondt eller noget
- Alsidigt 2021-program i Hygge- og Kulturklubben
- Alle plejehjemsbeboere er snart vaccineret
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst