Klar til åbning af smørrebrødsbutik

Onsdag 25. november 2020 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Klar til åbning af smørrebrødsbutik
Susanne Theede Hansen glæder sig til at åbne Faxe Smørrebrødscafé i Jernbanegade 53C. Foto: Peer Rasmussen

Haslev: Den lokale Susanne Theede Hansen åbner sin anden afdeling af Faxe Smørrebrødscafé i Jernbanegade 53C, kælderen.

Mange haslevvitter vil sikkert have lagt mærke til, at der er livlig aktivitet i lokalerne i kælderen i Jernbanegade 53C.

Det er den lokale Susanne Theede Hansen, som åbner sin anden afdeling af Faxe Smørrebrødscafé.

- I øjeblikket er vi ved at renovere lokalerne, og den 1. december er første officielle åbningsdag. Men allerede fredag den 27. november, på det, som skulle have været Black Friday, holder vi smugåbent i butikken fra klokken 14-21. Her kan kunderne komme forbi til lidt smagsprøver og hilse på mig og mit personale samt se butikken. Af hensyn til corona-restriktionerne, skal man have mundbind på, når man kommer ind, og vi kan ikke have så mange af gangen i butikken, fortæller Susanne Theede Hansen.

Susanne Theede Hansen åbnede Faxe Smørrebrødscafé i Faxe den 1. december 2017.

- På daværende tidspunkt havde jeg været i branchen i mange år og havde taget uddannelsen, men kunne ikke finde et arbejde. Så søgte jeg arbejde hos hende, som havde butikken i Faxe, og det blev så til, at jeg købte den i stedet. I februar 2018 udvidede jeg med en café. Fra at være mig selv, er der nu fem ansatte og en ungarbejder, Medarbejderne bliver så fordelt i de to butikker, fortæller hun.

- Jeg har boet i Haslev siden 1997 og har haft succes med forretningen i Faxe. Der har gennem de tre år været mange, som har spurgt mig, om ikke jeg ville åbne en smørrebrødsbutik i Haslev, og nu fik jeg muligheden. Lokalet har været tomt længe, og jeg har gået og tænkt frem og tilbage. I 2019 gik det godt med forretningen i Faxe. Jeg fik sparet lidt op, så nu har jeg realiseret drømmen om smørrebrødsbutik, også her i Haslev, uddyber Susanne Theede Hansen.

Butikken i Haslev kører efter samme koncept som i Faxe, men uden, at der er mulighed for at spise maden i en tilhørende café.

- Vi har specialiseret os i smørrebrød med almindelige håndmadder i dagligdagen. Der vil være friske sandwich, hvor vi laver dem, mens kunderne venter. Vi vil have salater, pastasalater og der er altid mulighed for at ringe og bestille højt belagt smørrebrød. Endvidere vil der være lune frikadeller, flæskestegssandwich samt kager. Ligesom i Faxe, vil der i butikken i Haslev være mulighed for at købe wienerschnitzel, dog ikke den 27. november. Der er også mulighed for at købe kaffe, te og kakao som take-away, fortæller Susanne Theede Hansen.

- Jeg har store forventninger til butikken her i Haslev. Der er mange, som kender mig, blandt andet fordi jeg spiller fodbold. Jeg glæder mig virkelig meget til åbningen, og der er allerede kommet meget respons til mig. Til sommer håber jeg, at jeg kan få nogle borde, så folk kan sidde udenfor og spise deres mad, tilføjer hun entusiastisk.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- FDF Haslev udfordrer børnefamilier
- Nytårskoncert er aflyst
- Lad os sammen gøre en lille forskel...
- FDF'ere gør gode gerninger
- Radikale valgte spidskandidat
- 150.000 kr. fra Møns Bank til gode ideer
- Fordi jeg kan være med til at glæde andre...
- Danske Rengøring er de bedste, siger kunderne
- Faxe fjernvarme vil gerne have flere brugere
- Plejepersonale hjælper til
- Jørgen Zangenberg har taget årets romotionsfoto
- Ny erhvervsrådgiver i Møns Bank
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst