Grafiker udstiller i Rollosalen

Søndag 29. november 2020 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Grafiker udstiller i Rollosalen
Grafikeren Torben Olesen udstiller i Rollosalen på Faxe Bibliotek i december. PR foto

Faxe: Grafikeren Torben Olesen udstiller i Rollosalen på Faxe Bibliotek fra den 2.-21. december.

Gennem en kunstnerisk karriere som indtil videre spænder over mere end fyrre år, har Torben Olesen arbejdet med levende linjer, mærker og krakeleringer i verdens overflade, skriftens kurver og knæk, materialers foldninger og nedbrydning, grafiske forløb og penslens dans over lærredet, fremgår det af en pressemeddelelse.

På samme måde kan man forsøge at trække nogle linjer på tværs af det ellers mangfoldige udtryk, der kan siges at kredse om de samme emner, som er optagethed af verdens strukturer og overflader, en skrift som både er form og bærer af betydning og den skabende handling.

Det er på den ene side de nære fortællinger, der er på spil, når beskueren gennem Olesens kunst nærmest fysisk kommer i kontakt med hans færden gennem verden.

Og på den anden side er det de helt store linjer, der arbejdes med: interessen for historien, såvel naturens som menneskets, sydamerikansk kultur, asiatiske tegn og menneskers evige evne til at finde figurer, mønstre og lovmæssigheder i de visuelle indtryk, der møder beskueren.

Verden bliver både repræsenteret og præsenteret i Torben Olesens værker, som opererer i spændingen mellem det abstrakte og det figurative.

Hans billeder er ikke så meget spejlinger af verden, men dele af virkeligheden som præsenteres, bearbejdes og indgår i skabelsen af nye udtryk.
Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- FDF Haslev udfordrer børnefamilier
- Nytårskoncert er aflyst
- Lad os sammen gøre en lille forskel...
- FDF'ere gør gode gerninger
- Radikale valgte spidskandidat
- 150.000 kr. fra Møns Bank til gode ideer
- Fordi jeg kan være med til at glæde andre...
- Danske Rengøring er de bedste, siger kunderne
- Faxe fjernvarme vil gerne have flere brugere
- Plejepersonale hjælper til
- Jørgen Zangenberg har taget årets romotionsfoto
- Ny erhvervsrådgiver i Møns Bank
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst