Kunstnere erstatter markeder med Juleværk

Mandag 9. november 2020 kl. 10:47

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kunstnere erstatter markeder med Juleværk
Charlotte Mannstaedt håber på opbakning til hendes idé om Juleværker

Faxe og Stevns: Juletiden er normalt en god tid for kunstnere og kunsthåndværkere, for mange af deres værker havner under juletræerne - og mange af dem sælger kunstnerne på diverse julemarkeder.

Men sådan er det ikke i år. Der gennemføres stort set ingen julemarkeder. Og hvad gør man så, når man gerne vil vise sit håndværk og sin kunst frem? Man tænker alternativt.

Det er i hvert fald hvad Charlotte Mannstaedt fra Hellested har gjort. Hun fik den idé, at i stedet for at deltage på julemarkeder, kunne kunstnerne i stedet holde åbne døre - Juleværker - lidt ligesom Åbne Atelierdøre, som Charlotte er en del af.

- På den måde kommer der sandsynligvis kun få forbi ad gangen, og med sprit, mundbind og visir kan vi allesammen få en juleoplevelse alligevel, siger Charlotte Mannstaedt, og fortsætter:

- Jeg tror det kan blive super hyggeligt for folk at komme rundt og møde de forskellige Juleværkere, og rigtig hyggeligt for os kunstnere, kunsthåndværkere m.fl. at få besøg at interesserede gæster i julehumør.

Vi du åbne dit værksted?

Lige nu handler det om at finde alle dem der gerne vil være med. Kriterierne er at man skal være besat i Faxe eller Stevns kommuner. Du skal selv fremstille dine værker, uanset om det er spiselige, pyntelige eller brugbare ting.

Du skal holde åbent hjemme hos dig selv - i garagen, udhuset, havestuen, værkstedet eller i dit atelier - søndag den 29. november og søndag den 6. december mellem kl. 11 og 16.30.

- Og så skal du lover at overholde myndighedernes retningslinjer med sprit, mundbind/visir og max. 10 gæster ad gangen, siger Charlotte Mannstaedt.

Tilmelding til Charlotte Mannstaedt på charlotte@mannkind.dk senest fredag den 13. november, hvor også betalingen på kr. 250,- betales til Mobile Pay på mobil: 20973007. Skriv juleværk ved indbetalingen.

Med tilmeldingsemailen skal sendes navn, adresse hvor du holder åbent, en kort beskrivelse af dine produkter og et par billeder af produkterne.

Alle pengene går til annoncering og en hjemmeside på adressen www.julevaerk.dk, hvor alle deltagerne kan findes på et kort og en liste med navn, adresse, beskrivelse af produkter og lidt billeder.

På hjemmesiden lægges også regnskabet for hvordan pengene bruges, så der er fuld transparens.

Charlotte Mannstaedt designer og producerer brugsgenstande i træ, såsom bakker, bordskånere, æsker, mindre møbler samt smykker i træ sat sammen med andre materialer. Desuden laver hun skulpturer i træ alene eller sat sammen med andre materialer.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Klar til åbning af fodklinik i Rønnede
- Grafiker udstiller i Rollosalen
- Værktøj, søm og skruer spredt på flere veje
- Hylleholt Familiehus åbner
- Klar til første søndag i advent
- Ny udstiller i Galleri Troika
- Haslev Bios forpagter stopper på søndag
- Krea Deluxe blev Årets virksomhed 2020
- Royal Unibrew indgår millionaftale med Tivoli
- Fri som fuglen
- Klezmerduo spiller til adventskoncert
- Borger- og erhvervsforeninger i kamp for Østbanen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst