Tredje kulturelle rejsebrev

Fredag 6. november 2020 kl. 08:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Tredje kulturelle rejsebrev
Indlæg af:
René Tuekær
Formand for Plan- &
Kulturudvalget
Gruppeformand for Lokallisten (L)


I disse for os alle uvante tider med COVID-19 som ikke stopper før forskerne har fundet en vaccine. Hermed følger årets tredje kulturelle rejsebrev, som jeg siden tiltrædelsen som udvalgsformand i denne byrådsperiode har formuleret fire af pr. kalenderår. Intensionen er synlighed og værdsættelse af vores kultur- & foreningsliv, som drives af frivillig arbejdskraft.

I september måned på Dalgården i Rønnede uddelte jeg frivillighedsprisen for 2019 til Rigmor Hansen. Vejret var godt og derfor blev det velfortjente arrangement afholdt udendørs. Rigmor blev fejret efter alle kunstens regler til et meget velbesøgt arrangement. Tillykke med den fornemme hæder.

Kulturnatten i Haslev blev amputeret grundet den aktuelle situation, men alligevel en lidt improviseret tale til kulturnatten den 25. september.

Afsløring af 150 lysende togskinner, som hver især fortalte en unik historisk begivenhed fra Haslevs historie. Udgiften til den aktivitet var afsat i budget 2020 til kultur og dermed ikke øremærket til andre formål end kulturelle aktiviteter.

Den 27. september inviterede Faxe Kunst- & Musikforening ligeledes til 150 års jubilæums koncert på Sofiendalskolen i Haslev. Det var en pragtfuld koncert med Midtsjællands Kammerorkester med inviterede optrædende gæster samt Jubikoret som bestod af 33 sangere.

Hele arrangementet gennem den dejlige søndag eftermiddag blev guidet på en tryg og vidende måde af Hans Krarup. En del planlagte arrangementer i forbindelse med omtalte jubilæum har været aflyste, men tak for gennemførelsen af dette flotte arrangement.

Det er vigtigt, for os alle sammen, at der foregår kulturelle oplevelser i disse coronatider.

7. oktober var det tid til indvielse af Haslev Trampolin og Turngymnastiks nye hal. En flot hal, hvor vi bl.a. iagttog springfolk som kom højt til vejrs i den 12 meter høje hal. Endelig har HTT fået en yderligere mulighed for øvelse i en opdateret hal med de rette faciliteter.

26. oktober var der koncert på Vemmetofte Kloster, hvor Ensemble Storstrøm som består af otte musikanter gav en dejlig klassisk koncert. Der var udsolgt og aftenen stod primært i Beethovens tegn, da komponisten Beethoven fejres i indeværende år, da det er 250 året for hans fødsel.

Tak til Jakob Westh som spillede klaver og løbende fortalte gode historier om de kompositioner som ensemblet spillede. En aften med god musik og god stemning blandt de fremmødte.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Klar til åbning af fodklinik i Rønnede
- Grafiker udstiller i Rollosalen
- Værktøj, søm og skruer spredt på flere veje
- Hylleholt Familiehus åbner
- Klar til første søndag i advent
- Ny udstiller i Galleri Troika
- Haslev Bios forpagter stopper på søndag
- Krea Deluxe blev Årets virksomhed 2020
- Royal Unibrew indgår millionaftale med Tivoli
- Fri som fuglen
- Klezmerduo spiller til adventskoncert
- Borger- og erhvervsforeninger i kamp for Østbanen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst