Bogmesse går viralt

Søndag 8. november 2020 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Bogmesse går viralt
Hans-Willy Bautz er med i styregruppen bag bogmessen, som i 2021 bliver holdt uden personlige samtaler med forfatterne. Arkivfoto

HASLEV: Gruppen bag organiseringen af den nu i tre år årligt tilbagevendende bogmesse på Haslev Bibliotek har besluttet, at der i 2021 ikke bliver nogen fysisk bogmesse.

Det er Covid-19, der har sat en stopper for arrangementet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Man er blevet enige om, at forfattere og boginteresserede ikke skal blive ladt helt i stikken, for selvom det ikke bliver muligt at få personlige samtaler med forfatterne, vil man kunne opleve dem fortælle om deres værker på forskellige medier.

- I den forbindelse har styregruppen allieret sig med Rita og Ole Lang Petersen fra ProvinsTV/TV Sydsjælland. De vil på en bestemt dag i januar, som bliver bekendtgjort senere, være til stede på Haslev Bibliotek, hvor forfatterne får lejlighed til at fortælle til kameraerne, fortæller Hans-Willy Bautz, som er med i gruppen.

- Ole Lang Petersen står for redigeringen af videoklippene, som for hver forfatter får en varighed på et par minutter. Der vil ikke blive tale om oplæsning fra værkerne, men forfatterne får mulighed for kortfattet at fortælle om sig selv og deres forfatterskaber, tilføjer han.

Videoklippene vil blive stillet ind på forskellige fora som eksempelvis Facebook og youtube.com.

Desuden får hver forfatter mulighed for selv at downloade sin egen video, så det glade budskab kan komme så langt omkring, som det er muligt.
Forfattere, der ønsker at deltage, kan tilmelde sig pr. e-mail til bautz.senior@gmail.com.

Videoklippene forventes at blive offentliggjort i februar 2021.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Klar til åbning af fodklinik i Rønnede
- Grafiker udstiller i Rollosalen
- Værktøj, søm og skruer spredt på flere veje
- Hylleholt Familiehus åbner
- Klar til første søndag i advent
- Ny udstiller i Galleri Troika
- Haslev Bios forpagter stopper på søndag
- Krea Deluxe blev Årets virksomhed 2020
- Royal Unibrew indgår millionaftale med Tivoli
- Fri som fuglen
- Klezmerduo spiller til adventskoncert
- Borger- og erhvervsforeninger i kamp for Østbanen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst