Slangerupgård - nu med restaurant

Fredag 30. oktober 2020 kl. 11:07

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Slangerupgård - nu med restaurant
Camilla, Niels og Lotte Skovvang glæder sig til at byde gæsterne velkomne i Restaurant Slangerupgård

Faxe Ladeplads: Der er mange smukke steder i Faxe Ladeplads, en af de smukkeste er kursus og konferencecenteret Slangerupgård på Elmuevej 32. En smuk stråtægt bindingsværksejendom.

Siden 1989 har der været afholdt utroligt mange fester, receptioner, møder og konferencer på Slangerupgård, men med Coronaens indtog, har der været stille i de smukke lokaler. Alt for stille.

I foråret lukkede Slangerupgård helt ned, ligesom alt andet. Så lettede situationen og fester og konferencer kunne igen gennemføres - lige indtil her for nylig hvor nye restriktioner trådte i kraft.

Så var det igen slut med familiefesterne og konferencerne hvor flere end 10 personer er samlet - og fester og konferencer med under 10 personer er der ikke mange af, fortæller Lotte og Niels Skovvang, som ejer Slangerupgård.

Men nu tænker man nyt og har åbnet en restaurant - for vi må stadig tage ud at spise, bare det selskab man er en del af, ikke overstiger 10 personer.

Restauranten åbner i dag, og vil fremadrettet have åbent hver fredag og lørdag og der vil være én menu, hvor man vil kunne smage på Slangerupgårds kulinariske formåen - og det er værd at se frem til.

Man kunne måske kalde det for en Slangerupgård-tapas, men dog hvor der er rigeligt med mad. Det er altså ikke små hapsere der serveres, selv om det kaldes tapas. Ingen går sultne fra Slangerupgård.

Hvad menuen består af kan man se på facebook og instagram - søg på Slangerupgård. Og så anbefales det at man bestiller bord, så man er sikker på en plads, selv om der er store lokaler på Slangerupgård.

Lotte Skovvang fortæller at der i restauranten er rigeligt med plads mellem bordene, ligesom alle medarbejdere har gennemført brancheorganisationen Horestas kursus „Safe to Visit” så alle gæster kan være trygge ved at besøge restauranten på Slangerupgård.

Camilla er „vendt hjem”

Lige inden der igen blev lukket for afholdelse af fester og konferencer blev der ansat en „ny” medarbejder på Slangerupgård - og ny står i citationstegn, fordi det er Lotte og Niels’ datter Camilla Skovvang der er blevet ansat.

De fleste kender hende fra Boghuset i Faxe hvor hun har været ansat i flere år, men jævnligt har hun dog også hjulpet til på Slangerupgård.

- Det har hele tiden været meningen at jeg skulle vende tilbage til Slangerupgård. At det så lige falder sammen med nedlukningen er der jo ikke noget at gøre ved, så må vi jo bare tænke nyt, siger Camilla.

Og hendes mor tilføjer, at det er godt at få nye unge øjne til at se på mulighederne for Slangerupgård.

Camilla vil være alle steder på Slangerupgård - altså både som tjener og i køkkenet, og så er hun i øvrigt også uddannet indenfor branchen. Hun er serviceøkonom.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fri som fuglen
- Klezmerduo spiller til adventskoncert
- Borger- og erhvervsforeninger i kamp for Østbanen
- Klar til åbning af smørrebrødsbutik
- Ildsjæle pyntede byen
- Bare rolig - julen kommer også til Faxe i år
- Julekoncert i Kongsted Kirke
- Hold øje med julelågen og vind en præmie...
- Benjamin Kjær genvandt Danmarksmesterskabet
- 90 års fødselsdag
- Julebasar i sognehuset
- DN vil have naturfredning i Denderup Vænge
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst