Jeg kommer til at savne alle børnene...

Onsdag 4. november 2020 kl. 10:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Jeg kommer til at savne alle børnene...
Nu bliver der mere tid til at slappe af i sofaen, selv om Lise vil komme til at savne børnene

Faxe: Det er lidt mærkeligt. Der er helt stille i huset på Sandagervej i Faxe. Der er ingen børn der løber glade rundt i huset eller i haven. Lise Rønhoff er nemlig stoppet som dagplejemor.

Eller som privat børnepasser som det rettelig hedder. De seneste otte år har Lise nemlig ikke været kommunal dagplejer - hun startede sin egen pasningsordning, og så må man ikke kalde sig dagplejer.

Men lægger man alle årene sammen, så har Lise, der er 65 år gammel, passet børn i ikke mindre end 40 år, og havde egentlig planlagt at fortsætte et par år endnu, men flere omstændigheder, blandt andet corona - hvor Lise er i risikogruppen - gjorde, at hun traf den hårde beslutning om at stoppe nu.

Hvor mange børn der har været i dagpleje hos Lise er der vist ikke rigtigt tal på, men det er enormt mange - og mange af dem har efterfølgende haft deres egne børn i dagpleje hos Lise - og det må jo være fordi de ved, at det er et godt sted at være.

Lise Rønhoff var iøvrigt den første dagplejer i Faxe Kommune der blev naturdagplejer. Faktisk var hun det langt tidligere end det blev officielt, og hun fortsatte også med det da hun blev privat børnepasser.

Fra jord til bord har altid betydet meget for Lise og alle børnene. De dyrkede grøntsager i hendes have, høstede dem, tilberedte dem og spiste dem - ja også æblerne på træerne blev plukket og brugt - og selvfølgelig var Lise og børnene også på mange ture ude i den store „naturverden”.

Børnene en del af familien

Børnene har altid været som en del af familien. De var ikke kun i haven eller i et enkelt rum i huset. De kunne være overalt - så de har nok ikke følt at de var i dagpleje. De har bare været hjemme hos Lise.

Det har været alle mulige børn der har været i dagpleje hos Lise - også børn med specielle udfordringer og sygdomme. Lise kunne rumme dem alle - og alle holdt af Lise.

Der er sket meget gennem de 40 år fortæller Lise. Og børnene har ændret sig meget. Eller er det forældrene? Nu om dage har børnene i hvert fald meget mere at skulle have sagt end tidligere.

Det er både godt og skidt. Godt fordi de nok bliver mere selvstændige nu om dage, men også skidt hvis de får lov til at have sandaler på selv om det er regnvejr - og forældrene ikke skærer igennem og siger, at det skal de altså ikke have på i dag...

Selv om der nu ikke længere er børn i huset på Sandagervej, kommer Lise ikke til at kede sig. Der er masser af ting Lise nu får mere tid til - ikke mindst børnebørnene.

- Jeg glæder mig da også til at få tid til at cykle sammen med min mand. Han cykler en lang tur hver anden dag - og nu kan jeg komme med, siger Lise.

Og så er der haven som kan få mere opmærksomhed - ikke mindst Lises interesse for at forme buxbom til flotte figurer.

- Jeg glæder mig også til at vi kan rejse noget mere. Være væk længere tid af gangen - når altså alt det her Corona er overstået, siger Lise - og slutter med en stor tak til alle de børn og forældre hun har stiftet bekendtskab med gennem alle årene.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spejdere sælger juletræer
- Spejderne sælger juletræer
- Så fik museet et navn: Kulturmuseum Øst
- Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny
- Besøgstjenesten har akut brug for din hjælp...
- Noah fra Orup på vej til tops i motorsporten
- Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen
- Kunst hjælper i K/G-landet
- Så blev alle hundene fotograferet i dyreklinikken
- kaffe, hygge og lagkag
- To nye med sort bælte
- Julekoncert med operasanger
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst