Blæsere aflyser koncert

Mandag 2. november 2020 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Blæsere aflyser koncert
Faxe Blæserne aflyser høstkoncerten den 8. november. PR foto

Usikkerheden i forhold til corona-restriktionerne får nu Faxe Blæserne til at aflyse den årlige høstkoncert den 8. november.

Faxe: Usikkerheden i forhold til corona-restriktionerne får nu Faxe Blæserne til at aflyse den årlige høstkoncert den 8. november.

Gruppen ærgrer sig gevaldigt over dette, for coronaen har nemlig også spændt ben for de fleste andre aktiviteter i årets løb, fremgår det af en pressemeddelelse.

- Selv om det nu viser sig, at der faktisk godt må være samlet op til 500 personer i forbindelse med kulturelle arrangementer, har vi alligevel valgt at aflyse høstkoncerten. Vi har jo flere gange set, hvordan bestemmelserne bliver lavet om med ganske kort varsel, så vi kunne risikere at lave en masse arbejde til ingen verdens nytte, erklærer orkestrets formand Bodil Holme.

Faxe Blæserne har allerede måttet vinke farvel til to andre koncerter her i efteråret.

Orkestret skulle have spillet både ved Haslevs kulturnat og ved byens 150 års jubilæum, men begge koncerter blev aflyst i sidste øjeblik på grund af restriktionerne.

Samtidig er også en julekoncert i Hylleholt Kirke nu aflyst.
Også i foråret blev flere planlagte arrangementer aflyst på grund af Covid-19.

- Vi er ellers lige begyndt at øve på julemelodierne, men måske kan vi finde en eller anden måde at spille julen ind på alligevel. Det overvejer vi i øjeblikket. Ellers må vi gemme dem til næste år, siger Bodil Holme.

I stedet for den aflyste høstkoncert satser Faxe Blæserne nu på at kunne gennemføre en koncert til maj.

- Det kommer selvfølgelig an på, hvordan corona-situationen ser ud til den tid, for vi er helt med på at det er vigtigt at passe på hinanden, siger Bodil Holme.

Af Peer Rasmussen


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spejderne sælger juletræer
- Så fik museet et navn: Kulturmuseum Øst
- Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny
- Besøgstjenesten har akut brug for din hjælp...
- Noah fra Orup på vej til tops i motorsporten
- Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen
- Kunst hjælper i K/G-landet
- Så blev alle hundene fotograferet i dyreklinikken
- kaffe, hygge og lagkag
- To nye med sort bælte
- Julekoncert med operasanger
- Det grønne flag i flagstangen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst