Lokale har succes med UVC bokse

Onsdag 28. oktober 2020 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lokale har succes med UVC bokse
Lars Bøgelund Hansen (tv.) og Kim Dørfler Jahnke har købt rettighederne til at sælge UVC boksen. Foto: Peer Rasmussen

De to erhvervsmænd fra Haslev, Lars Bøgelund Hansen og Kim Dørfler Jahnke, er medejere af virksomheden UVC BOX A/S, som har købt rettighederne til at sælge UVC bokse i hele verden.

Haslev: De to erhvervsmænd fra Haslev, Lars Bøgelund Hansen og Kim Dørfler Jahnke, er medejere af virksomheden UVC BOX A/S, som har købt rettighederne til at sælge UVC bokse i hele verden, og trods kun få måneders salg, er der godt gang i salget.

UVC lys har i mange år været brugt i industrien og på hospitaler til desinfektion, og da Lars Bøgelund Hansen og Kim Dørfler Jahnke, som begge bor i Haslev, i vinteren 2020 fik en henvendelse fra opfinderen af den såkaldte UVC boks, Esko Schmidt Sørensen om at stå for salget af boksen, slog de efter lidt betænkningstid til.
- Allerede i februar i år fik vi forespørgslen fra Esko Schmidt Sørensen, om vi kunne stille med en salgsorganisation. Først var vi lidt skeptiske, men vi syntes, at idéen var så spændende, at vi slog til og købte os rettighederne til at sælge produktet, fortæller Kim Dørfler Jahnke.

- Efterfølgende har vi, sammen med tre andre, etableret virksomheden UVC Box A/S, som har hovedkontor på Juliesmindevej i Sorø og filialer her hos os på Energivej 9 og i Greve.

Da først beslutningen om at sælge UVC boksene var taget, gik det egentligt rimeligt hurtigt med at få sat gang i salget.

- Vi tog fat i nogle af de mennesker, vi kender og brugte deres netværk. Der blev hurtigt stor interesse for produktet, blandt andet via medierne. Per 15. august i år påbegyndte vi det egentlige salg, og vi har allerede nu solgt 100 styk. Faktisk bliver der produceret 25 om ugen, fortæller Lars Bøgelund Hansen.

- Eksempelvis har vi solgt en del til børnehaver, plejecentre og private virksomheder og vagtselskaber. Blandt andet står der en i underetagen hos Lev Vel. I en børnehave, eksempelvis, er boksen god, fordi man kan lægge legetøjet ind, og så bliver det renset. Hos et vagtfirma kan man hurtigt desinficere de nøgler, folk bruger på skift, uddyber han.

Det, som gør virksomhedens UVC boks til noget særlig er, at den er berøringsfri og fylder som en opvaskemaskine og er på hjul.

- Der kommer en mindre model også, og i alt sin enkelthed, så tager det to minutter i boksen for en behandling. Boksen behandler med UVC lys 360 grader rundt. Man lægger effekterne på en plade, og under behandlingen bliver virus og bakterier slået ihjel, forklarer Lars Bøgelund Hansen.

- Vores boks kører med omkring 130 millijoule, og hvis man eksempelvis kigger på viraene SARS og MERS, skal der 25-30 millijoule til for at slå dem ihjel. Vores maskine er ikke testet på Covid-19, for det kan man ikke, men eksperterne mener, at Covid-19 har nogenlunde samme retningslinjer for at slå at slå bakterier og virus ihjel, uddyber han.

Både Kim Dørfler Jahnke og Lars Bøgelund Hansen er overbevist om, at UVC boksen er kommet for at blive og at der vil være et behov.

- I og med, at vi under coronaen har lært, at vi ikke må kramme og at der hele tiden skal sprittes af, har vi jo lært, at hvis der findes hjælpemidler, skal vi bruge det. Man sparer uendeligt meget tid ved at bruge vores boks, siger Kim Dørfler Jahnke.

- Bare tænk på, at hos en optiker kan man lægge de briller, kunderne har prøvet ind i maskinen, og så er de klar til at blive sat op på stativet efter to minutter. Vi må nok konstatere, at coronaen er kommet for at blive, så dette produkt er noget, som mange vil efterspørge i årene fremover. Der findes jo også andre vira og bakterier end coronaen. Maskinen er blevet testet på Teknologisk Institut, og man har fundet ud af, at den også kan rense for salmonella, tilføjer han.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spejderne sælger juletræer
- Så fik museet et navn: Kulturmuseum Øst
- Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny
- Besøgstjenesten har akut brug for din hjælp...
- Noah fra Orup på vej til tops i motorsporten
- Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen
- Kunst hjælper i K/G-landet
- Så blev alle hundene fotograferet i dyreklinikken
- kaffe, hygge og lagkag
- To nye med sort bælte
- Julekoncert med operasanger
- Det grønne flag i flagstangen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst