Ladies Circle, forretninger og dig giver børn en god jul

Onsdag 21. oktober 2020 kl. 09:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ladies Circle, forretninger og dig giver børn en god jul
Louise Marchamnn Reitz (tv) og Christina Nøddebo fra Ladies Circle samt Boghusets indehaver Charlotte Hemmingsen (th) håber mange vil støtte det gode formål

Faxe: Julen nærmer sig - og er der noget danske børn ikke mangler, så er det julegaver. Eller rettere, så får de fleste danske børn masser af julegaver, men der er nogle børn der ikke får julegaver, fordi forældrene ikke har råd.

Prøv at forestille dig, hvordan det er at komme i skole efter juleferien og høre alle i klassen fortælle om alle de julegaver de har fået - og man så selv må sige, at man altså ikke fik en julegave...

Det er bestemt ikke rart. Det ved Louise Marchmann Reitz alt om, for hun er frivillig i Mødrehjælpen i Vordingborg, og herfra ved hun at mange børn i Faxe ikke får julegaver, fordi forældrene ikke har råd til det. Men sådan bør det ikke være, synes Louise. Alle børn skal have en julegave.

Louise Marchmann Reitz er også med i Ladies Circle, en international organisation for kvinder mellem 18 og 45 år, der ønsker at udvikle deres netværk og skabe venskaber - og hjælpe mennesker der har det svært. Her forelagde hun problemerne med de manglende julegaver - og så gik Ladies Circle ellers i gang med operation julegave.

Søger du en julegave

Hvis du er forældre til et barn mellem 0 og 18 år, går du ind på mødrehjaelpen.dk, finder Vordingborgafdelingen og videre til „Ønsketræet”.
Her downloader du et skema, udfylder det med diverse oplysninger, og sender det til Mødrehjælpen i Vordingborg, som skal have din ansøgning senest den 14. november.

Vil du give en julegave

Hvis du også synes alle børn skal have en julegave, så skal du gå ind i Boghuset i Faxe fra 28. november til 12. december - og kigge efter et juletræ - Ønsketræet.

På dette træ hænger der nogle hjerter. På hvert hjerte står der et ønske fra et barn. I teksten står der barnets køn, alder og ønske. Du tager et hjerte - køber gaven og afleverer herefter gaven hos Danbolig i Faxe. Her vil Ladies Circle hente gaverne, og sørge for at gaverne kommer ud til de rette børn.

Værdien af gaverne er højest 300 kr. men en lang række forretninger i Faxe by har lovet at give 10% i rabat når man køber en gave fra Ønsketræet - så reelt er værdien altså lidt højere end de 300 kr.

De forretninger der er med i ordningen - og altså giver 10% rabat - er Boghuset, Tøjexperten, Fine, OptikGalleriet og Euronocs - alle i Faxe by. Desuden er Sportigan i Rønnede med i ordningen.

Hvis man nu synes det er for besværligt at skulle hente ønsket i Boghuset, købe gaven og aflevere den i Danbolig, så kan man alligevel være med til at give børnene en god jul - man kan donere et valgfrit beløb, og så sørger Ladies Circle for indkøb af julegave. Send til MobilePay 8549CV.

Louise Marchmann Reitz fortæller at alle gaverne vil blive udleveret til børnenes forældre umiddelbart inden jul, og at Faxe Kirke har stillet Sognehuset til rådighed som udleveringssted.

Af Torkild Svane Kraft



© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spejdere sælger juletræer
- Spejderne sælger juletræer
- Så fik museet et navn: Kulturmuseum Øst
- Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny
- Besøgstjenesten har akut brug for din hjælp...
- Noah fra Orup på vej til tops i motorsporten
- Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen
- Kunst hjælper i K/G-landet
- Så blev alle hundene fotograferet i dyreklinikken
- kaffe, hygge og lagkag
- To nye med sort bælte
- Julekoncert med operasanger
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst