Fokus på Faxe i Vild med Dans knækker cancer

Tirsdag 20. oktober 2020 kl. 13:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Fokus på Faxe i Vild med Dans knækker cancer
Susanne Ulk er en af de tre ekstra dansere i fredagens specialudgave af Vild med Dans - men det bliver ikke i denne kjole, selv om den klæder hende godt

Knæk Cancer: På fredag er der Vild med Dans på TV2, men denne aften i den helt specielle udgave „Vild med Dans knækker cancer” - og her kan du møde mange fra Faxe Kommune.

Der er tre ekstra dansere med i dette program, og de har alle tre haft cancer. Og en af danserne er Susanne Ulk, der er formand for Kræftens Bekæmpelse i Faxe Kommune.

Undervejs i udsendelsen, hvis formål er at samle penge ind til forskning i cancer, er der også et indslag fra Faxe Sundhedscenter. Her viser man Faxe Kommunes tilbud om rehabilitering for kræftpatienter og taler med tre Faxe-borgere, der har brugt rehabiliteringen og som kommer i den café som Kræftens Bekæmpelse i Faxe Kommune driver i tilknytning til rehabiliteringen.

I cafeen mødes man efter hver træning for at hygge sig sammen og snakke over en kop kaffe. Og det er alt der bliver snakket om, fortæller Susanne Ulk.

- Der bliver snakket om alt muligt - ikke mindst de alvorlige ting, som man måske ellers ikke har nogen at snakke med om, eller ikke føler man vil snakke med andre om, siger Susanne Ulk. Men i cafeen ved man at de andre, altid er helt med på hvad man snakker om, og hvilke følelser man har.

Hvem der er med i indslaget, må vi ikke afsløre her. Det skal være en hemmelighed - så det må du altså vente med at se, til udsendelsen går i luften fredag aften.

Hemmelig partner

Hvem Susanne Ulk skal danse med, kan vi desværre heller ikke afsløre. Det er nemlig også hemmeligt - hvilken dans hun skal danse er ligeledes hemmeligt, og kjolen hun skal have på må heller ikke afsløres, så det er altså en anden end den på billedet...

Vi kan dog afsløre at Susanne har øvet flittigt med sin dansepartner - og at han har været både Danmarksmester og Europamester og fået topplaceringer ved Verdensmesterskabet.

I skrivende stund har Susanne og sin dansepartner øver 10 gange - hver gang i omkring to timer, og lidt mere kommer til inden det går løs fredag aften.

- Nu håber jeg bare det går godt, og at jeg ikke falder på trappen, siger Susanne med et stort smil. Og så opfordrer hun alle til at gå ind og give sin stemme til det par man synes har danset bedst.

- Og man behøver altså ikke at stemme på mig. Bare man stemmer så bliver jeg glad, for det koster 100 kr. at stemme, og de penge går til forskning i kræftbehandling, siger Susanne.

Susanne har selv haft kræft, brystkræft, men er nu rask. Hun er formand for Kræftens Bekæmpelse i Faxe Kommune og sidder i hovedbestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse - og her sidder hun blandt andet i et udvalg, der beslutter hvilke forskningsprojekter der skal modtage støtte til forskning.

- Det er utroligt vigtigt med forskning, så jo flere der går ind og stemmer på fredag jo flere penge kan vi give videre til denne vigtige forskning, slutter Susanne Ulk.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spejdere sælger juletræer
- Spejderne sælger juletræer
- Så fik museet et navn: Kulturmuseum Øst
- Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny
- Besøgstjenesten har akut brug for din hjælp...
- Noah fra Orup på vej til tops i motorsporten
- Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen
- Kunst hjælper i K/G-landet
- Så blev alle hundene fotograferet i dyreklinikken
- kaffe, hygge og lagkag
- To nye med sort bælte
- Julekoncert med operasanger
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst