Fæstningsværket ved Strandegård - Skansen

Onsdag 21. oktober 2020 kl. 10:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sådan så skansen ved Strandegård ud. Illustration: Charlotte Clante

De fleste er nok klar over at der er noget der hedder Skansestien - en sti der går fra udkanten af Faxe Ladeplads til Feddet.

Men hvorfor hedder det Skansestien og var der en gang en skanse - altså et fæstningsværk? Ja, der var en gang en skanse, og nu er området hvor den lå, blevet ryddet, så man tydeligt kan se de volde der blev opført.

Jorden hvorpå skansen ligger tilhører Ivan Reetz-Thott, der ejer Strandegård og Feddet, og det er da også ham der har sørget for at rydde skansen.

- Det gør vi med mellemrum, siger Ivan Reetz-Thott, der også fortæller at noget af den yderste vold er skredet i havet, men at han efterfølgende kystsikrede området foran skansen i 1995 - og siden er intet af skansen forsvundet. Eller meget lidt i hvert fald.

En tur langs Skansestien kan varmt anbefales. Det er en meget smuk tur, der snor sig langs de høje skrænter ud mod Faxe Bugt. Man kommer ind på Skansestien for enden af den sydlige del af Kaj Ørums Vej i Faxe Ladeplads, og så går man mod Troldhøje og Feddet.

Eller også cykler man, men det skal være med forsigtighed da noget af Skansestien ligger helt ud til skrænten, og der ligger rødder på tværs af stien. Flere steder er der desuden jordskred - det seneste her for nylig tæt på gravhøjen Troldhøjen.

Skansestien omlagt

Den sidste del af Skansestien er iøvrigt for nylig blevet omlagt, da byggeriet af Baltic Pipe er gået i gang. Omlægningen har dog gjort Skansestien endnu smukkere, hvorfor man kunne håbe, at den nye placering ville blive bevaret også efter byggeriet af Baltic Pibe er afsluttet om et par år.

Men det gør den ikke. Skansestien flyttets tilbage til den gamle placering når Baltic Pipe er færdig. Ivan Reetz-Thott fortæller at der er givet en toårig dispensation til midlertidig flytning af Skansestien.

Tilbage til det historiske

Nå, men tilbage til det historiske omkring Skansestien og Skansen. Og den historie var faktisk ikke så nem at finde. Googler man det, findes der stort set ingen oplysninger - og hvad gør man så?

Så tager man kontakt til Alice Aasbjerg fra Faxe Ladeplads - for findes der noget om Skansestien og skansen, så ved hun det, tænkte denne artikels forfatter. Og det var rigtigt.

Ved et besøg hos Alice Aasbjerg havde hun fundet et par bøger frem, og en masse notater om Skansestien og skansen, så det er altså hendes fortjeneste, at vi her kan fortælle historien om Skansestien og skansen ved Strandegård.
Krig mod svenskerne

I år 1700 kom Danmark-Norge i krig med Sverige. Egnen omkring Præstø og Faxes kyster blev anset for at være særligt udsatte for fjendens fartøjer. I marts måned 1713 blev det derfor besluttet at der skulle opføres et batteri ved Stevns, Præstø og Strandegård.

Batteriet ved Strandegård var et firkantet anlæg bygget til 10 kanoner, med hvilke man var i stand til at bekæmpe fjendtlige skibe der var på vej mod Præstø.

Samtidig med opførelsen af batterierne på Stevns, ved Strandegård og Præstø blev en sti anlagt langs kysten, så der kunne holdes øje med fjenden.
Egentlige kamphandlinger fandt aldrig sted, hverken ved Skansen ved Strandegård, Præstø eller Stevns.

Englandskrigen

I 1807 bombarderede englænderne København og tog den danske flåde som krigsbytte - så der måtte tænkes anderledes. Eller rettere så gik man tilbage til det gamle, nemlig ved at „opgradere” eksisterende skanser - herunder skansen ved Strandegård.

I 1808 blev der opført en Redoute, hvilket vil sige et firesidet fæstningsværk, der var lukket til alle sider, og hvorfra der kunne skydes i alle retninger. Redouten ved Strandegård var designet til seks kanoner, men ifølge Tøjhusmuseet har den, såvidt man ved, kun haft fire 18 pundige (9 kg.) kanoner hvis rækkevidde var på 2.200 meter.

Kanonerne vendte naturligvis ud mod Faxe Bugt, mens geværskytter kunne skyde i alle retninger. På Rone Klint var der en tilsvarende skanse, hvorved man fra begge sider kunne beskyde skibe der sejlede ind til Præstø.

Redouten består yderst af palisader, og indenfor af jordvolde - som man kan se den dag i dag. Indgangen til fæstningen skete via en løs træbro og en smal „gang” der drejede 90 grader, således at man ikke kunne skyde ind i fæstningen udefra gennem indgangen.

Inde i redouten har der været et vagthus og et ammunitionshus - i behørig afstand mellem hinanden. Hvis du skulle tage ud at se nærmere på skansen skal du forestille dig vagthuset liggende lidt til venstre, mens ammunitionshuset lå til højre. Bemandingen bestod af en officer og omkring 30 menige.

Efter Englandskrigen (1807 til 1814) måtte Danmark, ved fredsforhandlinger i Kiel, afstå Norge til Sverige, og få dage efter gik man, efter ordre fra kongen, Frederik den 6., i gang med at rømme de mange skanser overalt i Danmark - også den ved Strandegård. Og det var så sidste gang skansen blev anvendt.

Kilder:
Historisk Samfund for Præstø Amt, årbog 2002.
Brev fra Tøjhusmuseet 2003.
fredninger.dk - Præstøguiden.
Alice Aasbjerg.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spejdere sælger juletræer
- Spejderne sælger juletræer
- Så fik museet et navn: Kulturmuseum Øst
- Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny
- Besøgstjenesten har akut brug for din hjælp...
- Noah fra Orup på vej til tops i motorsporten
- Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen
- Kunst hjælper i K/G-landet
- Så blev alle hundene fotograferet i dyreklinikken
- kaffe, hygge og lagkag
- To nye med sort bælte
- Julekoncert med operasanger
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst