Højt til loftet i hallen

Torsdag 8. oktober 2020 kl. 14:19

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Formanden for Haslev Hallerne, Jens Juul (tv.), René Tuekær og halinspektør Lars Schlaikjer (th.) var åbenlyst stolte over den nye trampolinhal. Foto: Peer Rasmussen

Der var glæde og begejstring over den nye trampolinhal ved indvielsen.

Haslev: Der var champagne og lutter glade ansigter, da Haslev Hallerne bød velkommen til åbningsreception for særligt indbudte gæster onsdag den 7. oktober for den nye trampolinhal, som kommer til at hedder Hal T.

I halkooridoren til den nye hal var den berømte røde snor hængt op foran lokalet, og inden formanden for Plan- og Boligudvalget, René Tuekær, fik æren af at klippe snoren over, bød formanden for Haslev Hallernes bestyrelse, Jens Juul, velkommen.

Da de indbudte gæster kom ind i den nye trampolinhal, var der stor beundring for den flotte, lyse hal.

Hallen har en størrelse på 362 kvadratmeter og er 12 meter høj, så de dygtige trampolinudøvere i HTT får virkelig god plads og faciliteter til at dyrke deres idræt.

Inde i selve hallen fik René Tuekær også fornøjelsen af at holde den officielle åbningstale, i overværelse af borgmester Ole Vive, udøvere, arkitekt og håndværkere, og foreningsmennesker.

- Det er jo ingen hemmelighed, at vores dygtige springfolk i Haslev Trampolin og Turngymnastik længe har ønsket sig en ny springhal. Haslev Hallerne, som er HTT’s hjemsted, har gerne villet indfri dette ønske, og det er altså det, som sker i dag, sagde han blandt andet.

- Det første spadestik skete den 30. marts og takket være et godt samarbejde mellem Haslev Hallerne, HTT og Faxe Kommune, kan vi nye godt af synet af den nye hal, sagde René Tuekær videre.

Det var en stolt formand for Haslev Hallerne, Jens Juul, som efter René Tuekærs tale kunne takke de mange medspillere, der har været for at få bygget hallen.
Jens Juul roste de lokale håndværkerne for, at de blev færdige til tiden. Han takkede arkitekt Bent Sørensen for samarbejdet og sagde også tak til personalet og sine kolleger i bestyrelsen.

- Til HTT vil jeg bare sige: Brug nu hallen med fornuft, sagde han endvidere.
- Bestyrelsen har et håb om, at HTT med denne hal kan forblive i eliten og at man måske kan få flere medlemmer. For HTT har det jo været meget besværligt, at de skulle pakke fire trampoliner sammen efter træning i Hal B, så for dem er det jo en drøm, der er gået i opfyldelse med den nye hal, sagde Jens Juul til Haslev-Faxe Postens udsendte undervejs i åbningsreceptionen.

Ønsket om en ny trampolinhal har været på tegnebrættet siden 2011 og også derfor var bestyrelsesformanden meget glad og tilfreds med den nye hal.

Beslutningen om at igangsætte byggeriet af hallen blev taget i 2019 og udover trampolinhallen, er der blevet bygget et e-sportslokale.

- Jeg mener, at e-sport hører til i foreningsregi. Her kan der tages kærligt hånd om de unge mennesker, som dyrker sporten. Samtidig får vi med udvidelsen bundet Haslev Hallerne sammen til et hele, og det er jeg også vældig glad og stolt over, sagde Jens Juul.
Af Peer Rasmussen

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Online hundetræning er en kæmpe succes
- Gym & Fitness træder ud af Karise Idræts Forening
- Præcisering
- Lokale unge spiller koncert
- Den Gerrige indleder teatersæsonen i Haslev
- Sang og en snak med Georg Metz
- Vi glæder os til at åbne i Haslev
- Don’t feel Bad - kom til ungdomsgudstjeneste
- Hvordan lyder liv...?
- I gadelygtens skær - vandretur med Hjerteforeningen
- Uden kørekort – og nu uden bil
- Fæstningsværket ved Strandegård - Skansen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst