Starter sæsonen med pølser, sauna og en tur i vandet

Torsdag 15. oktober 2020 kl. 11:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Starter sæsonen med pølser, sauna og en tur i vandet
Endelig bliver det koldt... Vinterbaderne indleder sæsonen den 24. oktober. Foto: Torkild Svane Kraft

Starter sæsonen med pølser, sauna og en tur i vandet
Efter en tur i bølgerne kan man nyde varmen i saunaen. Arkivfoto fra før corona. Foto: Torkild Svane Kraft
Faxe Ladeplads: Lørdag den 24. oktober arrangerer vinterbaderne i Faxe Ladeplads sæsonstart på de næste måneders dyp i Østersøen med bålhygge og sauna.

- Ikke, at der ikke er blevet hoppet i bølgerne sommeren over, men nu starter den „rigtige” vinterbadesæson og det skal fejres, siger Linni Jespersen fra Vinterbadegruppen.

Hele lørdagen, mellem kl. 8.00 til 20.00, kan de badere samles ved vandet ved Roklubben Viking. Det bliver med sauna, pølser på grillen med mere og for de friske også morgenkaffe, the og morgenbrød. Og ikke mindst er der lidt kaffe og kage at hygge sig med omkring bålet.

Der bliver både mulighed for overdækket om- eller afklædning før, og et varmedyp i saunaen efter en tur i bølgerne.

- Der plejer at komme mellem 20 og 40 personer, alt efter vejret, og vi tager selvfølgelig de nødvendige Corona-hensyn, både med tæthed og antal personer i saunaen, siger Linni Jespersen.

Vinterbaderne har over sommeren været delt i grupper, der har brugt stranden ved Flagstangen, ved Sydstranden før Faxe Å og den lille bro ved roklubben Viking.
Nogen MEGET tidligt om morgenen, andre i løbet af dagen eller tidligt på aftenen.

- Men som sæsonstart er det jo sjovt at samle alle grupperne, som så kan komme i løbet af dagen, som det passer dem bedst, siger Lenni Jespersen.

Man skal forhåndstilmelde sig arrangementet, og der tages et mindre gebyr. Kontakt Pia Larsen på tlf. 2810 2605 senest onsdag den 21. oktober.

/Van

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Glæde over ny kunststofbane
- Redningsbåden rykkede ud på Faxe Bugt
- HeroldWolterHerold sørger igen for strandstole
- Emma blev den første HF-student i Faxe
- Formel 4 mesterskab: Noah på podiet i Spanien
- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst