Nu åbner Act Bodywork midt i Karise

Tirsdag 13. oktober 2020 kl. 10:08

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nu åbner Act Bodywork midt i Karise
Ann-Claire åbner Act Bodywork midt i Karise. Foto: Torkild Svane Kraft

På søndag den 18. oktober åbner Anne-Claire Theissen Act Bodywork på Bredgade 7 i Karise - og der er åbent hus fra kl. 14 til 16, så alle kan kigge ind og se hvad der nu skal ske i den tidligere butik.

Og det er faktisk ikke så lidt Anne-Claire vil tilbyde - alt sammen indenfor bevægelse. Lad os her blot nævne yoga, pilates, mobility, ballet og barre fusion. Dette i hold for folk i alle aldre - fra tre år til pensionister.

Dertil kommer individuel træning, der udover førnævnte også kan indeholde rådgivning omkring ernæring og sundhed i en bredere mening samt kropsterapi.
Anne-Claire har købt hele ejendommen, og det store tidligere butikslokale er indrettet til træningssal, mens der bagved er en mindre sal.

Der er også indrettet et behandlerrum hvor ASK Sportsklinik ved Anette Skipper fra Faxe vil tilbyde fysiurgisk sportsmassage samt akupunktur og laserterapi.
Og hvilke forudsætninger har Anne-Claire Theissen så for at åbne et sådant træningscenter? Mange. Rigtig mange. Anne-Claire er født og opvokset i Frankrig. Hun er uddannet balletdanser bl.a. fra det franske ballet konservatorium i Nancy.

Siden 1980 har hun videreuddannet sig indenfor moderne dans og har udfoldet sig som moderne danser og optrådt for kompagnier i Danmark og rundt om i hele verden. Hun har ligeledes samarbejdet med filminstruktører som Ole Bornedal og Per Fly, og gennem en lang årrække været fast tilknyttet Nyt Dansk Danseteater.

Anne-Claire har desuden været tilknyttet Den kongelige Ballet som instruktør fra 2005 til 2007 og herefter havde hun ansvaret for danserne i Skånes Danseteater i fire år.

Udover den danse- og balletmæssige baggrund er hun uddannet pilatesinstruktør, kropsterapeut, yogalærer, coach, idrætslærer og personlig træner.

For nylig flyttede Anne-Claire til Alslev sammen med sin kæreste der er ingeniør. Hun har en datter på 22 år og en søn på 20 fra et tidligere ægteskab.

Der er en hjemmeside under konstruktion, så man vil kunne læse mere på actbodywork.dk - men ellers kan man jo møde op til åbent hus nu på søndag kl. 14 til 16 eller kigge indenfor og høre mere.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Online hundetræning er en kæmpe succes
- Gym & Fitness træder ud af Karise Idræts Forening
- Præcisering
- Lokale unge spiller koncert
- Den Gerrige indleder teatersæsonen i Haslev
- Sang og en snak med Georg Metz
- Vi glæder os til at åbne i Haslev
- Don’t feel Bad - kom til ungdomsgudstjeneste
- Hvordan lyder liv...?
- I gadelygtens skær - vandretur med Hjerteforeningen
- Uden kørekort – og nu uden bil
- Fæstningsværket ved Strandegård - Skansen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst