Ahmad Mahmoud om tabu og tradition

Onsdag 7. oktober 2020 kl. 10:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ahmad Mahmoud om tabu og tradition
Ahmad Mahmoud, der bl.a. er opvokset i Faxe, gæster Litteraturcafeen

Litteraturcaféen ved Haslev Kirke indleder sæsonen fredag den 9. oktober kl. 19.30 med Ahmad Mahmoud.

Man har været på udkig efter en forfatter, der arbejder med erfaringen af at vokse op mellem to kulturer og har fundet den unge to-kulturelle forfatter Ahmad Mahmoud. Mahmoud fortæller i sin bog „Sort land” blandt andet om sin opvækst i Faxe og i det almene boligkvarter Askerød ved Hundige.

Mahmoud tager livtag med tabuer, fordomme og fortrængninger, når det blandt andet handler om frisind og manglen på samme. Han ved, hvad det vil sige at vokse op på dansk grund i en muslimsk tradition fra Mellemøsten.

Han vidste tidligt, at han var homoseksuel, men turde ikke leve det ud. „Sort land” handler om ghettolivet med mange børn, koranskoler, arrangerede ægteskaber, vold og ufrihed - og om, at ghettoens beboere ikke har noget ønske om at slippe ud af parallelsamfundet. Til trods for, at livet i parallelsamfundet er den vigtigste grund til, at de ikke føler sig hjemme og føler sig som en del af det danske samfund og den danske kultur.

Denne aften bliver litterær på biografiens betingelser, når den unge maskinmester deler sin personlige historie. Samtidig er Mahmouds bidrag også et debatindlæg, for det ligger ham på sinde at pege konstruktivt på problematikker, som ofte er tabubelagte.

Efter oplægget er der et let traktement, og derefter vil der være mulighed for debat og spørgsmål.

Litteraturcafeen afholdes efter tidens Covid-19 retningslinjer. Det betyder blandt andet, at traktementet serveres portionsindpakket. Under traktementet må deltagerne kun rejse sig, hvis de bærer mundbind (medbring gerne eget mundbind). Under selve arrangementet, når alle sidder med behørig afstand, er der ikke krav om mundbind.

Litteraturcafeeen finder i Haslev Kirkes Kirkehus, Kirkepladsen 8a, Haslev. Alle kan deltage. Pris for deltagelse: 100,-

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Online hundetræning er en kæmpe succes
- Gym & Fitness træder ud af Karise Idræts Forening
- Præcisering
- Lokale unge spiller koncert
- Den Gerrige indleder teatersæsonen i Haslev
- Sang og en snak med Georg Metz
- Vi glæder os til at åbne i Haslev
- Don’t feel Bad - kom til ungdomsgudstjeneste
- Hvordan lyder liv...?
- I gadelygtens skær - vandretur med Hjerteforeningen
- Uden kørekort – og nu uden bil
- Fæstningsværket ved Strandegård - Skansen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst