Halloween i Faxe aflyses

Onsdag 7. oktober 2020 kl. 10:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Halloween i Faxe aflyses
Ingen halloween i Faxe i år - arkivfoto

Corona, Corona igen igen. Sådan indledes en meddelelse fra Faxe Borger- & Erhvervsforenings bestyrelse og eventudvalg.

Som situationen ser ud lige nu finder foreningen det ikke ansvarligt at afholde Halloween med mange mennesker samlet på Vinkældertorvet.

- Vi ved heller ikke hvad myndighedernes udmelding vil være efter den 18. oktober. De to datoer er under alle omstændigheder så tæt på hinanden, at det ikke vil være muligt at planlægge og gennemfører med kun 12 dages frist, hvis vi ikke ønsker at binde os til en masse udgifter som så kan blive tabt, udtaler Poul Bodeholt fra eventudvalget.

Derfor har Faxe Borger- og Erhvervsforening besluttet at Halloween-arrangementet den 30. oktober ikke gennemføres.

- Vi håber meget på at vi vil kunne tænde vores juletræ med alle de traditioner der er, og beklager meget at vi aflyser Halloween, men vi vil gerne være ansvarlige overfor situationen. Pas nu godt på jer selv og hinanden, slutter Poul Bodeholt.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Online hundetræning er en kæmpe succes
- Gym & Fitness træder ud af Karise Idræts Forening
- Præcisering
- Lokale unge spiller koncert
- Den Gerrige indleder teatersæsonen i Haslev
- Sang og en snak med Georg Metz
- Vi glæder os til at åbne i Haslev
- Don’t feel Bad - kom til ungdomsgudstjeneste
- Hvordan lyder liv...?
- I gadelygtens skær - vandretur med Hjerteforeningen
- Uden kørekort – og nu uden bil
- Fæstningsværket ved Strandegård - Skansen