Hr. Skæg, Onkel Reje, Motor Mille og Valdemar fra Terslev

Onsdag 30. september 2020 kl. 08:55

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hr. Skæg, Onkel Reje, Motor Mille og Valdemar fra Terslev
Valdemar fra Terslev medvirker i „Storm over Ramasjang”lev medvirker i „Storm over Ramasjang”

Østre Gasværk: Den 8. oktober er der premiere på den musikalske børneforestilling „Storm over Ramasjang” på Østre Gasværk. Onkel Reje, Hr. Skæg og Motor Mille blæser publikum omkuld, når de for første gang nogensinde står sammen på scenen i en fortælling om at tro på sig og hinanden.

Men selv om Onkel Reje, Motor Mille og Hr. Skæg kan klare meget, så går det, trods alt ikke, at de er helt alene på den store scene - så de får bl.a. hjælp af en flok akrobater og dansere. Og én af dem er 13-årige Valdemar Simbold Jakobsen fra Terslev.

Valdemar har danset i mange år. Han startede hos CK Dans i Haslev, men danser nu i Love2Dance i Solrød, og for et år siden kunne man opleve Valdemar i Danmark har Talent, hvor han fyrede shows af sammen med Oscar Stahlfist fra Greve.

Sammen med Oscar stiller Valdemar op i mange konkurrencer i electric boogie, blandt andet ved Europa- og verdensmesterskaber, hvor de har opnået flotte resultater.

Valdemar håber at han kan komme til at leve af at danse, så da han så at Østre Gasværk søgte medvirkende til „Storm over Ramasjang” - tænkte han, at den forestilling skulle han da være med i.

På grund af Corona foregik udvælgelsen lidt anderledes end normalt. Valdemar skulle sende videoer hvor han fortalte om sig selv, og viste hvad han kunne.
Og det koreografen Christel Klan Stjernebjerg så, var hun rigtig godt tilfreds med, og så blev Valdemar hyret - og en travl hverdag begyndte.

Danser hver eneste dag

De seneste uger har han øvet på „Storm over Ramasjang” hver eneste dag, bortset fra søndag. Så Valdemar står tidligt op, kører med sin far til Herlev hvor han går i skole. Lige så snart han har fri, og nogle gange lidt før, tager han ind på Østre Gasværk, hvor der øves flittigt.

Nogle gange kniber det med at nå hjem til Terslev, men så overnatter Valdemar hos sin storebror i København - og her kan man skrive STOREbror med stort, for han er 29 år. Det er rigtig hyggeligt, fortæller Valdemar: Jeg har nemlig verdens bedste storebror.

Normalt skulle man mene at Valdemar ville slappe af om søndagen, men det gør han ikke, for om søndagen træner han med gruppen „Electric Kingdom” - en flok showdansere.

Det er ikke hver dag man vil kunne opleve Valdemar på scenen på Østre Gasværk. Børn må nemlig ikke optræde hver eneste dag. Derfor er der to hold børn, hver på tre personer, der skiftes til at være med i forestillingen.

Valdemar nyder at være med i „Storm over Ramasjang” fordi det er så anderledes end det han er vant til. Normalt handler det for Valdemar om at vise, at han er bedre end de andre - men her handler det om at alle samarbejder om at nå et godt resultat.

- Og det er rigtig sjovt at være med i en forestilling, sammen med dem man så i fjernsynet, da man var mindre, fortæller Valdemar - og tilføjer at Motor Mille, Hr. Skæg og Onkel Reje er nogle rigtig søde mennesker at være sammen med.
Du kan læse mere om „Storm over Ramasjang” på hjemmesiden osterbroteater.dk - og skal du ind at se forestillingen, så er Valdemar nem at finde. Han er en busk... Ikke en helt almindelig busk, men det må du se med egne øjne.

Af Torkild Svane Kraft



© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Online hundetræning er en kæmpe succes
- Gym & Fitness træder ud af Karise Idræts Forening
- Præcisering
- Lokale unge spiller koncert
- Den Gerrige indleder teatersæsonen i Haslev
- Sang og en snak med Georg Metz
- Vi glæder os til at åbne i Haslev
- Don’t feel Bad - kom til ungdomsgudstjeneste
- Hvordan lyder liv...?
- I gadelygtens skær - vandretur med Hjerteforeningen
- Uden kørekort – og nu uden bil
- Fæstningsværket ved Strandegård - Skansen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst