Kirken og Emmaus henter inspiration fra Skotland

Tirsdag 29. september 2020 kl. 09:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kirken og Emmaus henter inspiration fra Skotland
John Bell og Jo Love kommer til Haslev

Kirken og Emmaus henter inspiration fra Skotland
Kirken på Iona
Haslev: I begyndelsen af uge 41 får Haslev Kirke og Galleri Emmaus besøg af to kirkelige kapaciteter fra Skotland, nemlig præsterne Jo Love og John Bell, som er to af hovedkræfterne bag det kirkelige centrum, der findes på den lille ø Iona.

Anledningen er, at Danmark har fået en helt ny oversættelse af Bibelen i år. Og netop i Iona Community har man i efterhånden firs år haft sin egen måde at arbejde med de bibelske billeder på.

To danske kirkefolk, Tine Illum og Søren Andresen fra Værkstedet GudstjenesteLIV har besøgt Iona utallige gange, og de har sammen med Jo Love og John Bell sammensat et kursusprogram, hvor billederne i Bibelen nyfortolkes.
Tre aftener rykker kurset over i Haslev Kirke, og disse tre aftener er åbne for alle haslevitter.

Gud og alle hendes kvinder

Mandag den 5. oktober kl. 19.30 holdes en gudstjeneste med den kontroversielle titel „Gud og alle hendes kvinder” - en musikgudstjeneste med særligt fokus på de glemte kvindeskikkelser i Bibelen. Denne aften medvirker også Haslev Kirkes Ungdomskor.

Tirsdag den 6. oktober kl. 19.30 åbner kirken for en aften omkring det bibelske skrift Højsangen. „Kærlighedssangen i kirken” er overskriften på denne aften, der mere er en installation end en gudstjeneste. I kirken bliver der opsat ti stationer, hvor man kan skrive en linje fra sin yndlingskærlighedssang eller tænde lys for kærligheden eller sidde på Sulamits seng og meget mere.

Onsdag den 7. oktober kl. 19.30 holdes en gudstjeneste med titlen „JEG ER - billeder af Gud” - en gudstjeneste med fokus på de gudsbilleder, vi hver især danner os, billeder som gudstjenesten nok kommer til at rokke ved, for som arrangørerne siger: Gud er altid mere, end vi tror.

Kurset på Emmaus har også et tilbud til morgenfriske haslevitter - for morgenlærker og vandrefugle, som arrangørerne siger. Berit Weigand Berg fra Kirkefondet i København har sammen med Haslev Kirkes præst Ole Bjerglund Thomsen planlagt tre korte pilgrimsvandringer tirsdag, onsdag og torsdag morgen kl. 7.00.

Mere information om pilgrimsvandringerne findes på Haslev Kirkes hjemmeside.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hyggelig halloween i regnvejr
- Jeg kan næsten ikke fatte det
- Elever blev sangskrivere
- Slangerupgård - nu med restaurant
- Medaljer til Haslev-drenge
- Aftenskoleaktiviteterne i FOF fortsætter
- To gange allehelgen
- Strandvaskeren ved Faxe Ladeplads
- Tør du tage til Haslev på fredag?
- Bliver Haslev Danmarks smukkeste stationsby?
- OptikGalleriet åbner den nye butik næste torsdag
- Nyt spillertøj til Faxes U13
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst