Bilvask og løb i Haslev hjælper heksebørn i Nigeria

Tirsdag 22. september 2020 kl. 11:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Bilvask og løb i Haslev  hjælper heksebørn i Nigeria
Haslev: På lørdag den 26. september kl. 10-14 afholder Haslev Idrætsefterskole den årlige Velgørenhedsdag, hvor de samler ind til et velgørenhedsprojekt.

- I år har vi valgt at samle ind til Land of Hope, som med Anja Ringgren Lovén i spidsen hjælper Heksebørnene i Nigeria, fortæller lærer Helle Petersen
På lørdag kl. 10-14 vil eleverne fra Haslev Idrætsefterskole løbe og cykle penge ind gennem de sponsorkontrakter, de har lavet hos virksomheder og familiemedlemmer til fordel for Land of Hope.

Haslevs gader og stier vil derfor være fyldt af energiske unge, der pr. runde de cykler eller løber i en time, indtjener det antal kroner, de har lavet aftale om via sponsorkontrakterne.

Kom og få vasket bilen

Der vil samtidig være fuld gang i vask af biler i gården på Haslev Idrætsefterskole, hvor man kan få vasket bilen af eleverne, mens man selv nyder en varm kop kaffe. Alle er velkomne med deres bil på skolen, og man kan betale med mobilepay, og det bliver med behørig afstand og håndsprit.

Land of Hope er en non-profit organisation, der kæmper for børns rettigheder i Nigeria. De redder uskyldige børn, der anklages for at være hekse, fra udstødelse, tortur og død.

Med omsorg, beskyttelse og uddannelse for børnene og oplysning til deres lokalsamfund, bygger de fundamentet for en fremtid, hvor børn bliver rustet til at udvikle sig som selvstændige, aktive og sociale individer, der bidrager positivt til lokalsamfundets udvikling. Organisationen drives af nordjyden Anja Ringgren Lovén, som efter 3 måneder som observatør for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi, solgte alle sine ejendele i Danmark for at forfølge drømmen om at hjælpe Heksebørnene i Nigeria.

Haslev Idrætsefterskoles indsamling går fra skolens side ubeskåret til Land of Hope.

Pengene overrækkes personligt til Anja, når hun gæster Haslev Idrætsefterskole i slutningen af september.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- To gange allehelgen
- Strandvaskeren ved Faxe Ladeplads
- Tør du tage til Haslev på fredag?
- Bliver Haslev Danmarks smukkeste stationsby?
- OptikGalleriet åbner den nye butik næste torsdag
- Nyt spillertøj til Faxes U13
- Et liv med Kina - foredrag af Henrik Bjørn
- Verdens Gang: I alle de riger og lande...
- Peter Adolphsen fortæller om Rynkekneppesygen...
- Gå med til Sjællands højeste punkt
- Nu er veteranbussen blevet grundmalet
- Hygge og Kulturklubben må aflyse arrangementer
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst