Turbo på velfærden

Fredag 18. september 2020 kl. 10:26

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Turbo på velfærden
Indlæg af:
Michael Rosendahl
Gruppeformand for Venstre
Troelstrupvej 3
Haslev


Mandag aften indgik det borgerlige flertal i Faxe Kommune et budget for 2021 der virkelig vil kunne mærkes. Aldrig har der været afsat så mange penge til velfærd. Venstre er glade for at sætte sig i spidsen for velfærd til børn, unge, ældre og vores sårbare borgere.

Venstre ønsker at investere i vores kommune. Vi planlægger at bruge 102 millioner kroner på anlægsinvesteringer.

Undervisningsområdet tilføres ekstra 35 mio.kr., som sikrer en bedre økonomi ude på den enkelte skole.

Ældreområdet tilføres 7,7 mio.kr., så vores ældre oplever en værdig omsorg og pleje. Vi ansætter også en ernæringsvejleder - sætter fokus på en god og nærende kost.

Socialområdet tilføres yderligere 28 mio.kr. til indsatser der støtter vores sårbare borgere.

For Venstre er foreningsområdet en hjertesag - vi understøtter et aktivt fritidsliv ved at stille et areal til en tennishal til rådighed og vi øger opsparingen til en svømmehal i Haslev.

Vi fortsætter investeringer i cykelstier, broer og fortorve. Vi investerer i nye legepladser til vores institutioner samt ekstra penge til asfalt på vores mindre veje.

Trafiksikkerhed er vigtigt for Venstre. Vi ønsker den tunge trafik ud af bymidten, så de bløde trafikanter kan færdes sikkert. Især Bråbyvej i Haslev har kaldt på en løsning. Venstre ønskede et lyssignal i krydset ved Haslev Privatskole, som vil give en sikker løsning for både gående og cyklister samt en bedre trafikafvikling for biler.

Skal man undgå at flytte trafik rundt mellem de forskellige veje i Haslev er man også nødt til at se på nye løsninger. Derfor er Venstre tilfredse med den løsning, der blev opnået omkring en ny omfartsvej mellem Ny Ulsevej og Køgevej. Det har været vigtigt for os, at der blev fundet en linjeføring, så omfartsvejen kom væk fra den eksisterende bebyggelse. Tillige har vi afsat midler til nordvendte ramper ved motorvejsafkørslen på Ny Ulsevej, så en samlet trafikplan for hele kommunen kan blive drøftet.

Venstre ønsker at nærme os et sammenligneligt skattetryk med vores nabokommuner. Vi er derfor glade for at kunne lempe skattetrykket for vores borgere med 0,2% og dermed lade skatteyderne beholde lidt flere af deres egne penge.

Venstre vil gerne takke DF, Lokallisten, LA og Konservative for en konstruktiv forhandling og for at dele ønsket om at sætte historisk turbo på service og investeringer til gavn for borgerne.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sundhed skal leveres klogere - og tættere på borgeren
- Der er plads til forbedring
- Hvordan skaber vi vækst og erhverv i Region Sjælland?
- Plads til historie
- Uheldige parkeringsregler
- Pårørendevejledning skal også være for børn
- Fritiden forsvinder...
- Blomsterhilsen til Park og Vej
- Alternativt budget fra S, SF og Enhedslisten
- Ole Vive svarer
- Til borgmester Ole Vive
- Turbo på velfærden
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst